Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Weber ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1957
Weber—Wedel Jarlsberg
1958
af de andre berømte verker «Preziosa>, «Euryanthe» og
«Oberon». W., der var en forløber for Wagner, har
ogsaa paa andre af musikens omraader skabt en række
betydelige verker.
Weber, Wilhelm Eduard (1804—91), t. fysiker,
blev 1831 professor i Göttin gen, men derefter 1837 af
politiske grunde afsat fra sit embede, 1843 professor i
Leipzig og fra 1849 atter i Göttingen. Allerede som
student begyndte han sine klassiske undersøgelser over
bølger i vand, studerede derefter lydlære, men slog
tidlig over i magnetisme, hvor hans arbeider har været
epokegjørende. W. indførte for første gang (1840) det
første elektromagnetiske strømmaal, som Pariserkongressen
1881 antog til praktisk brug.
Webers lov, se Fe ebner.
Webster [we’bstd], Daniel (1782—1852), nordamer,
statsmand. 1805 sagfører, 1813—17 og 1823—27
medlem af repræsentanthuset, 1827—39 og 1845—50
unions-senator, 1841—43 og 1850—52 statssekretær. Var en af
whiggernes første talere, bekjæmpede negerslaveriet, men
medvirkede senere til vennen Henry Clay’s kompromis
1850. Forgjæves kandidat ved præsidentvalget 1852.
Webster [we’hstd], John (1580?—1625?), eng. digter,
søn af en skrædder i London; om hans liv vides næsten
intet. Fire skuespil kjendes fra hans haand, nemlig:
«The white devil», «Appius and Virginia», «The devil’s
law case» og «The duchess of Malfi». Han synes ikke
at have havt noget stort navn i sin egen tid, og først i
19 aarh. har kritikerne gjort opmerksom paa, hvor nær
han undertiden kom Shakespeare i skildringen af sorg
og rædsel.
Webster [we’hstd], Noah (1758—1843), amer.
leksikograf, hvis hovedverk, «Dictionary ofthe English language»
(1828), er udkommet i adskillige oplag. Af hans andre
verker kan nævnes «Elementary spelling book» og «A
philosophical and practical grammar».
Wedekind, Frank (1864—), t. digter. W., der ogsaa
har optraadt som skuespiller, har især været virksom
som dramatisk forfatter. Af hans arbeider skal nævnes:
«Erdgeist», «Die Büchse der Pandora», «Frühlings
Erwachen», «Hidallah», «Musik», «Die Gensur» og «Franziska».
W. hører til det moderne Tysklands mest diskutterede
og omstridte forfattere, han indgyder respekt ved sin
dristighed og frygtløshed, men frastøder paa den anden
side ved sin perversitet og smagløshed. I sin teknik
reagerer han bevidst mod det ibsenske dramas strenge
opbygning.
Wedel. Familien W. er en gammel pommersk,
oprindelig holstensk adelsslegt, som i 17 aarh. kom til
Danmark og Norge med de to brødre Wilhelm
Fredrik W. (1640—1706) og Gustav Wilhelm W. (1641
—1717). Førstnævnte blev stamfader for den danske,
endnu blomstrende familie Wedell-Wedellsborg. Den
anden broder, der kom til Danmark som chef for 11000
mand leietropper, som var hvervet af Kristian V til
deltagelse i den skaanske krig, kjøbte 1683 Tønsberg
grevskab, som havde tilhørt Griffenfeld, og blev 1684
lensgreve af Jarlsberg (s. d.). Fra ham stammer den norske
familie W, Jarlsberg. W. var en fremragende militær,
som indlagde sig store fortjenester af den norske hær.
[Litt.: F. W. J., «Stamtavle over siegten W.» (1870).]
Wedel Jarlsberg, Ferdinand Garl Maria, baron
(1781—1857), n. general. Som kommandant paa
Akershus 1819—33 er hans navn knyttet til «Torvslaget» (s. d.)
17 mai 1829, da han lod tropperne rykke ud til overfald
paa den folkemængde, som demonstrerede for
friheds-dagen paa Stortorvet i Kra. 1836—50 var han
kommanderende general for den norske armé.
Wedel Jarlsberg, Fredrik (Fritz) Hartvig
Herman (1855—), n. diplomat. Student 1873, cand. jur.
1879 og s. a. attaché ved
den sv.-n. legation i Paris,
sekretær i
udenrigsdepartementet i Sthm. 1882
— 84, legationssekretær i
Wien 1885, London 1886,
minister i Madrid 1891
—97, i hvilken tid han
afsluttede 17 traktater
mellem de forenede riger
og Spanien. 1898—1905
bosat paa godset
Pals-gaard i Jylland, som han
drev som et
mønsterbrug. Indtraadte ved
unionens opløsning 1905
i det politiske liv og
medvirkede ved
oprettelsen af det norske
kongedømme og udenrigsstyre,
hvorefter han 1906
overtog stillingen som Norges
befuldmægtigede minister i Paris, Madrid og Lissabon.
Wedel Jarlsberg, Johan Caspar Herman (1779
—1840), n. lensgreve, eidsvoldsmand, statholder, f. i
Montpellier og tilbragte sin ungdom i udlandet, særlig i
England, hvor han paavirkedes sterkt af samtidens politiske
og filosofiske idéer, ligesom han var greben af den franske
revolution, til hvis grundsætninger han dog stillede sig
kjølig. Fulgte 1799 sin moder til Danmark og tog 1801
dansk juridisk embedseksamen og blev 1803 sekretær 1
den store finanskommission. 1806 amtmand i Buskerud
amt og tilhørte senere helt Norge, hvor han 1807 var
medlem af provideringskommissionen (s. d.). 1808 deltog
han i felttoget mod Sverige og indtraadte s. a. i
regjerings-kommissionen. Efter revolutionen i Sverige mars 1809
haabede han paa en forening af Nordens tre riger under
Fredrik VI, som dog afviste planen, hvorefter W. J.
nærmede sig oppositionskredsene i Sverige. Samtidig blev
W. J. den ledende i Selskabet for Norges vel, hvis program
han fik skudt i forgrunden og paa flere omraader heldig
løst. Saaledes havde W. J.s initiativrige virksomhed stor
betydning for oprettelsen af det norske universitet 1811.
Regjeringskommissionen fratraadte han ved udgangen af
1810 og amtmandsembedet 1813, da han ved faderens
død 1811 havde overtaget grevskabet, som gav ham nok
at varetage. 1814 var W. J. medlem af rigsforsamlingen
paa Eidsvold, hvor han sad i konstitutionskomitéen og fik
adskillig indflydelse paa
grundlovens udformning.
Han var her fører for
den minoritet, som
ønskede en union med
Sverige. Senere s. a.
stillede han sig i opposition
til regjeringen. Som
repræsentant paa det
overordentlige storting 1814
var han medlem af den
komité, som
underhandlede med den svenske
konges udsendinger, og
af den, som overbragte
Karl Johan budskabet
om kongevalget 4 nov.
Ved udnævnelsen af det
første norske ministerium
fik han sin svigerfader
Peder Anker udnævnt
til statsminister og ind-
(Fot. af L. Forbech.)
Fredrik (Fritz) Hartvig Herman
Wedel Jarlsberg.
(Efter tegning af O. J. Sodermark.)
Johan Caspar Herman
Wedel Jarlsberg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
