Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wasmuth ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1955
Watt—Weber
1956
roterende aksel taget i
brug for drift af en
korn-mølle i London. W.
opfandt ogsaa
parallelo-gramligeføringen, hvorover han selv var særlig
stolt, vandstandsglasset,
manometeret,
indikatoren, centrifugalregulatoren og forskjelligt andet.
Han gav stødet til
metersystemet (s. d.), idet han
1783 foreslog, at man
skulde, idet man gik ud
fra en passende
længdeenhed, betragte
kubik-enheden fyldt med vand
som vegtenhed og
foretage inddeling efter
decimalsystemet.
Watt [wåt], se Elektriske maalesystemer.
Watteau [watå’J, Jean Antoine (1684—1721), fr.
maler. W. var elev af Claude Gillot og Claude Audran og
modtog desuden sterke indtryk af Rubens’ kunst. Han
begyndte som dekorationsmaler, og et sterkt dekorativt
præg beholdt hans kunst altid. 1717 blev han medlem
af akademiet med «Indskibningen til Cythere» (Louvre),
der maa betragtes som hans hovedverk. I de følgende
aar malte han en lang række «hyrdescener», billeder fra
de høiere stænders selskabsliv, samt skildringer fra
komediantlivet. W. staar lige høit som tegner og som
kolorist og har ved sin kunsts henrivende elegance øvet
bestemmende indflydelse paa fransk smagsudvikling. W.
udførte ogsaa en række fremragende raderinger, ligesom
talrige raderinger efter hans malerier er udført af andre.
[Litt.: E. Hannover, «De galante festers maler, A. W.».]
James Watt’s dobbeltvirkende dampmaskine.
Wattenscheid, Preussen, by i Westfalen, ved
jernbanen Bochum—Essen; 29 000 indb. Stenkuludvinding.
Watts [wåts], George Frederick (1817—1904),
eng. maler. Uddannede sig væsentlig paa egen haand ved
studium af antikens skulptur og paa en reise i Italien
1844—47 af høirenaissancens mestere. Hans sjeldne,
dybt alvorlige og grublende personlighed har fundet
udtryk i storladne allegoriske, mytologiske og bibelske
billeder («Paolo og Francesca», «Tid, død og retfærdighed».
«Kjærligheden og døden», «Mammon», «Lady Godiva»
o. fl.). W. har ogsaa malet gedigne og aandfulde
por-træter af en lang række berømte samtidige: Stuart Mill,
Gladstone, kardinal Manning, Swinburne, Rossetti,
Car-lyle, Tennyson o. m. a. Fra 1886 skjænkede han alle
sine verker til den engelske stat.
Watt-time [wåt-], se Elektriske maalesystemer.
Wat Tylor [wåt tai’ld], se Ty lor, Wat.
Watzinger, Adolf (1879—), t.ingeniør. Blev «dr. ing.»
1909 paa grundlag af en afhandling over
«Mellem-overhedning ved totrins dampmaskiner». Samme aar
blev han ansat som professor i maskinlære ved den
Tekniske høiskole i Trondhjem, hvor han ogsaa overtog
planlæggelsen og senere ledelsen af høiskolens
laboratorium for varmekraftmaskiner.
Watzmann, alpefjeld, i Salzburger Alperne,
sydøstligste hjørne af Bayern, vest for Königssee, 2714 m.
Bestiges fra Berchtesgaden over Watzmannhaus (1927 m.).
Waube, se Komaduger.
Wavelii’t, mineral, der bestaar af et vandholdigt
aluminiumsfosfat (SAl^Oe . 2P2O5 + I2H2O). Rombiske,
naaleformede krystaller; specifik vegt 2.4, haardhed 3.5—4.
Farven er graalig, gul til brun eller blaaagtig. Findes paa
kløfter i kiselskifer og sandsten ved Gieszen, Amberg o. a. st.
Wavrinsky, Edvard Otto Vilhelm (1848—), sv.
social- og fredspolitiker. Officer 1868, men tog afsked
1872. Bosatte sig 1878 i Göteborg som forretningsmand
og socialreformator særlig med interesse og en
initiativrig virksomhed for fredssagen, frireligiøs propaganda og
ligbrændingssagen. Efterhaanden optoges han stedse
mere af afholdssagen, gik 1884 ind i goodtemplarordenen
og var dennes chef for Sverige 1886—89, dens
verdens-chef 1905—12. Siden 1891 medlem af rigsdagens andet
kammer, hvor han tilhører det frisindede parti.
Waxweiler, Emile (1867—), belgisk sociolog. Var
først ingeniør, men blev saa socialreformator. Efter en
studiereise til Amerika skrev han «Les hauts salaires
aux États-Unis» (Paris 1895). Fra 1895 knyttet til
Belgiens arbeidsstatistiske centralkontor. Opnaaede 1898
en høi prisbelønning med sit arbeide om
udbytteandels-systemet, «La participation aux bénéfices». Organiserede
det 1901 oprettede Institut de sociologie i Brüssel, hvis
direktør han fremdeles er, og som han har udviklet til
et internationalt centrum for studiet af
samfundsvidenskaberne. En udsigt over hans sociologiske system
foreligger i «Esquisse d’une sociologie» (1906).
Wealden [wilddn] (v^ealdenformationen) kaldes en
brak- og ferskvandsafleiring bestaaende af sandsten og
1er. Den udgjør den laveste del af kridtformationen i
Sydøst-England, Nord-Frankrige og Nordvest-Tyskland.
Webb [web]. 1. Beatrice W. (1858—), eng. socialist
og socialøkonom, datter af jernbanekongen Richard Potter;
skrev en udmerket redegjørelse for «The cooperative
movement of Great Britain» (1891) og talrige
socialøkonomiske og socialhistoriske arbeider, særlig sammen med
sin mand — 2. Sidney W. (1859—), en af de politiske
socialisters førere og medstifter af Fabian society, docent
i socialøkonomi ved Londons School of economics,
skrev sammen med sin hustru, de fortræffelige og
grundige samfundsvidenskabelige verker «The history of
trade-unionism» (1894), «Industrial democracy» (1897),
«Problems of modern industry» (1898), «English local
government» (1906), «English poor law policy» (1910).
Weber, Carl Maria, friherre af (1786—1826), t.
komponist, skaberen af den tyske musikalske romantik,
kapelmester i Breslau, siden musikintendant hos prinsen
af Württemberg; kapelmester i Prag, leder af den tyske
opera i Dresden. Han virkede i det hele paa mange
forskjellige steder rundt i Tyskland. Han brød først
igjennem med «Der Freischütz» (1821), som senere fulgtes
James Watt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
