Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wellington ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1965
Wellington—Werden
1966
Paris og fik overkommandoen over de allieredes
besætningstropper. Fik titel af fyrste af Waterloo. Blev
1827 høistbefalende for den britiske landmagt. Han
tilhørte torypartiet og overtog 1828 dannelsen af
ministeriet, men styrtedes allerede 1830. Bekjæmpede nu
med stor energi whigpartiet og øvede stor indflydelse.
Beklædte senere flere ministerposter.
Wellington [wélitjtn], hovedstaden i Ny Seeland,
ligger ved Gookstrædet paa sydspidsen af Nordøen;
64 372 indb. (1911). iMange vakre bygninger,
udgangspunkt for flere jernbanelinjer. Efter Auckland den
vigtigste sjøhandelsby, samlet ind- og udgaaende tonnage i
1911 omtr. 900000 tons. Norsk konsulat.
Wellmann [wélmdn], W Riter (1858—), amer.
journalist og palai farer. Ledede 1894 en ekspedition til
de nordlige polaregne, som naaede til 81° n. br. 1898—
99 bragte et nyt fremstød ham til 82°. Bedst kjendt
blev hans navn ved de forsøg, han senere gjorde paa at
naa nordpolen med et luftskib, han for dette øiemed lod
bygge i Paris. Paa
Danskeøen ved Spitsbergen havde
han fra 1906 af en station,
hvoraf rester endnu (1913)
findes. Et forsøg 1909 paa
at komme afsted med
ballonen mislykkedes ; luftskibet
mistede straks sin med
proviant fyldte slæbe-slange og
kom i drift, men reddedes
af den norske marines skib
«Farm>. Okt. 1910 forsøgte
W. at seile over
Atlanterhavet i styrbart luftskib, men
maatte efter tre døgns
ophold i luften ty til
rednings-baad 1008 engelske mil fra
Amerikas kyst.
Wells [welz], Herbert
George (1866—), eng. forf.
Efter et omtumlet
ungdomsliv i forskjellige stillinger
begyndte han for alvor som
forfatter 1895 med endel
fantastiske fortællinger, som straks
slog lyd ved sit egenartede præg, baaret som de var af
sociologisk og naturvidensk. spekulation, en eiendommelig
magtfuld fantasi og en enestaaende evne til at give selv
de subtileste abstraktioner fast, konkret form og plastisk
anskuelighed. «The time machine» (1895) var den første
af hans kosmiske fantasier, fulgt bl. a. af mesterverket
«The war of the worlds» (1898), «Mankind in making»
(1903), «The food of the Gods» (1904), «A modern
utopia» (1905), «The war in the air» (1908), «iMariage» (1910),
den ved sin fritalenhed opsigtsvækkende «nøkleroman»
«The new Machiavelli» (1911) og den moderne
samfunds-skildring og psykologiske studie «The passionate friends»
(1913). Det sociologiske element træder stedse mere i
forgrunden i hans produktion. «En moderne utopi» er
i saa henseende hans mest modne og som tankeindhold
mest storslagne verk; i aandfuldt klarsyn, videnskabelig
gjennemtænkthed overgaar det alle tidligere
kommunistisksociologiske digterverker af utopia-typen. W. er teoretisk
nærmest socialist, social tænker paa udviklingslærens
grund. Af stor interesse er ogsaa «The future in
America» (1906).
Weis, Østerrige, by i erkehertugdømmet Øvre
Østerrige, ved Traun, jernbaneknudepunkt ; 12000 indb.
Korn-og kvægmarkeder, fabrikation af maskiner, papir m. m.
Welserne, en patricierfamilie i Augsburg i 16 og
17 aarh. Erhvervede og bevarede gjennem flere slegtled
en uhyre formue, tjent ved storhandel, skibsrederi og
koloni foretagender. I 16 aarh. var Venezuela i familiens
besiddelse. Gjennem Filippine Weiser (1527—80)
traadte familien i forbindelse med Habsburgernes
fyrstehus, idet hun indgik et, forøvrigt hemmeligt, egteskab
med keiser Ferdinand I’s søn, erkehertug Ferdinand.
Siegten fortsætter endnu gjennem en protestantisk
sidegren, som 1713 blev optaget i rigsfriherrelig stand.
Welwitschia, se G n eta ce æ.
Wenlock [vuénldk], England, bydistrikt i Shropshire,
paa begge sider af Severn; 16 000 indb.
Landbrugsdistrikt, ogsaa med kalkbrud, kulminer og jernverker.
Wennerberg, Gunnar (1817—1901), sv. digter og
komponist, er særlig bekjendt ved duetsamlingen
«Glun-tarne», med motiver fra studenterlivet i Uppsala, men
har ogsaa komponeret særdeles værdifulde trioer, salmer,
oratoriet «Jesu fødsel», korsange («Hør oss. Svea», «Stå
stark du Ijusets riddarvakt») m. v. W. var
ekspeditions-chef, landshøvding og to gange kirkeminister.
Wentzel, Nils Gustav
(1859—), n. maler. W., der
først var elev af den Kgl.
kunst- og haandverksskole i
Kra. og af K. Bergslien,
udstillede 1880 i
Kunstforeningen sit første maleri, et
stilleben «Paa kommoden».
Det følgende aar refuserede
Kunstforeningen hans
ud-merkede billede «En
snedkersvend », hvilket gav anledning
til, at de yngre, realistiske
malere vendte foreningen
ryggen og aabnede de første
«høstudstillinger» i 1882 og
1883, som siden blev en fast
institution med
statsunder-støttelse. Efter en
parisertur vaaren 1883 drog han
høsten samme aar til
Thau-lows «friluftsakademi» paa
Modum. Senere studerede
han under Bourguereau, Roll
og Bonnat i Paris. I
1880-aarene malte W. en række, baade ved sine maleriske
fortrin og ved sin ypperlige karakteristik, fremragende
billeder med emner fra den solide middelstands liv (to
forkostbilleder og «Konfirmationsgilde» i Kunstmuseet i
Kra.). Af hans senere arbeider kan nævnes
«Føderaads-folk», som fik anden medalje paa verdensudstillingen i Paris
1889, «En middag», «I gammelstua» (1890),
«Søndagskveld» (1891, Kunstmuseet), «En sjømands sidste færd»
(1896, indkjøbt af den franske stat) og «Udvandrere» (1903).
Wenzel, den hellige (f. 935?), böhm.
nationalhelgen ved siden af den hellige Nepomuk, sønnesøn af
den første kristne böhm. fyrste Borzivoi. Efter hans
fader, Vratislaus’ død indtraadte der under hans moder
Dragomir en hedensk (og tyskfiendtlig) reaktion. W.
blev da af moderens modstandere gjort til hersker, men
blev siden dræbt af sin broder Boleslav.
Wenzel (1361—1419), t. konge 1378—1419, keiser
1378—1411, søn at Karl IV, hvem han fulgte, ogsaa som
konge af Böhmen (Venceslaus IV). Böhmen regjerede
han tyrannisk (se N e p o m u k) og blev fængslet og tvunget
til indrømmelser af stormændene. 1411 gav han afkald
paa keisertitelen til fordel for broderen Sigismund.
Werdau, Tyskland, by i kongeriget Sachsen, ved
Pieisse, vest for Zwickau; 21000 indb. Tekstilindustri.
Werden, Tyskland, by i Rhinprovinsen, ved Ruhr
og jernbanen Düsseldorf—Essen; 12 000 indb. Tøifabriker,
iFot. af Ü. Væring.)
Nils Gustav Wentzel: Frokost. (Kunstmuseet, Kra.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
