Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wied ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1985
Wied-Wienerkalk
1986
som humorist, men hans digteriske evne er rigere; han er
ogsaa bitrere, skarpere, mere «satyragtig» og mere usleben;
hans satire gaar dybere, og hans karikeren er voldsommere.
Wied, Tyskland, to grevskaber, Øvre W. (W.-Runkel)
ved Lahn, Nedre-W. (W.-Neuwied), i Rhinprovinsen
nedenfor Koblenz, hvor hovedstaden Neuwied (s, d.)
ligger ved mundingen i Rhinens høire bred af den fra
Westerwald kommende, forbi Alt-W. løbende elv W.
Wiedewelt, Johannes (1731—1802), d. billedhugger,
studerede i Paris og Rom og blev medlem af akademiet,
hofbilledhugger og 1761 professor ved modelskolen. W.
har udført den smukke Kristian VI’s sarkofag i Roskilde
domkirke, sarkofagen over Fredrik V i Roskilde,
mindestøtterne i Jægerspris park og talrige gravmæler (f. eks.
Holbergs sarkofag). W. udmerkede sig ved sin dekora
tive sans og sin noble følelse; han henlevede sine sidste
aar i stor nød og druknede sig 1802.
Wiehe, d. skuespillerslegt. 1. Anton Wilhelm
W. (1826—84), d. skuespiller, debuterede paa det Kgl.
teater i Kbh. 1843. 1851 kom han til Kra., hvor han
virkede til 1860 og spillede et stort og forskjelligartet
repertoire. Senere optraadte han i Kbh. baade paa
Kasino og det Kgl. teater, hvor man ventede sig meget
af ham; imidlertid blev han snart syg og tog afsked
1879. Navnlig i heltefaget passede hans skjønne stemme
og vakre ydre, men ogsaa i moderne karakterroller, i
«De unges forbund» og «En fallit», gjorde han fortrinlig
fyldest. — 2. Michael Rosing W. (1820—64), d.
skuespiller, foreg.s broder, debuterede 1837 paa det Kgl.
teater i Kbh., men gjorde ikke lykke. Først efter
ihærdigt arbeide fik han fra 1842 et rigere repertoire og slog
igjennem 1844. Han gik nu en betydelig udvikling i
møde; 1855—56 gik han over til Hofteatret og mente
derfra at kunne aflede en større realisme i sin kunst.
Gjestede i Kra. 1864. W. var særlig betydelig i
fremstillingen af de romantiske elskere.
Wieland, Christoph Martin (1733—1813), t.
forfatter. W. var søn af en pietistisk prest og fik en
streng religiøs opdragelse. I samme retning virkede
ogsaa samlivet med Bodmer i Zürich (1752—59), og hans
første verker har et sværmerisk oversanseligt præg
(læredigtet «Die Natur der Dingen» (1752), «Empfindungen
eines Christen» (1754) o. fl.). 1759 drog han til Bern, hvor
han traf Rousseaus veninde Julie v. Bondeli, som
bevirkede et omslag i hans tanke- og følelsesliv. I sin
senere produktion er han livsnydelsens ufortrødne og
stundom temmelig aabenmundede apostel. Hans
ungdoms storverk er prosaoversættelsen af Shakespeare (1762
—66), som han indførte i tysk litteratur. Af hans
overordentlig rige originale produktion skal nævnes
«Komische Erzählungen» (1766), en lang række romaner (bedst
er «Geschichte der Abderiten», 1781), digte («Neueste
Gedichte^ 1777—79), syngespil og dramaer, men fremfor
alle den yndefulde fantastiske digtning «Oberon» (1780),
der er som et forvarsel for romantiken. 1769 blev W.
professor i filosofi i Erfurt, og 1772 kaldtes han til Weimar
som opdrager for prinserne.
Wieliczka [vjælVtska], Østerrige, by i Galizien, 15 km.
s.ø. for Krakau; 6300 indb. Rigets største
stensalt-bergverk med 1200 arbeidere, 300 m. dybe gruber, 60 000
tons produktion aarlig. Minerne, som tilhører staten,
har været drevet mindst siden 11 aarh.
Wien, Wilhelm (1864—), t. fysiker, elev af
Helm-holtz, professor i fysik i Aachen 1897, Gieszen 1899, i
Würzburg fra 1900, har gjort en mængde saavel
teoretiske som eksperimentelle arbeider i optik, mekanik og
elektricitet. Størst berømmelse har han vundet ved sine
arbeider over kanalstraaler (s. d.) og navnlig over
straa-ling (s. d.). Det sidstnævnte indbragte ham i 1911
Nobelprisen for fysik.
63 — Illustreret norsk konversationsleksikon VI.
Wien, østerriges (og Nedre-Østerriges) hoved- og
residensstad, ved Donaus høire bred, hvor elven berører
Alpernes østligste udløber, Wienerwald, og March-marken
aabner sig, ved mundingen af den fra Wienerwald
kommende, 31 km. lange, for det meste overbyggede elv W.
i Donaukanalen (en Donaugren), 150—543 m. o. h.
W. laa oprindelig 10 km. fra Donau, kun en arm, kaldt
Donaukanalen, fordi den var reguleret (1598), gaar
gjen-nem byen. Store reguleringsarbeider i 1870-aarene, som
skulde tjene skibsfarten og betrygge mod
oversvømmelser, bragte elvebredden nærmere byen. 2 031000 (med
forstæder 2115 000) indb. (1910). Den indre by, ved
Donaukanalen, omgives af den 4 km. lange Ringstrasse
med talrige pragtbygninger og Franz Josefs-kai (de sløifede
fæstningsvolde), og i den ligger keiserslottet (Hofburg)
med det dertil stødende teater (Burgteater),
parlamentsbygningen, raadhus, universitet, Stephanskirken m. m.
Rundt den indre by ligger de 8 gamle bydistrikter,
nemlig Leopoldstadt (talrige jøder, handelskvarterer,
dampskibskaier, 1900 udskilt en ny bydel Brigittenau),
Landstrasse (industri, adels- og gesandtskabspaladser),
Wieden (teknisk høiskole, smaaindustri). Margarethen
(metalindustri), Mariahilf og Neubau (tekstilindustri),
Josephstadt (akademisk bydel) og Alsergrund (sygehus,
med. instituter). 1891 indlemmedes forstæderne
Simmering (hovedkvægmarkedet og hovedkirkegaarden),
Meid-ling, Rudolfsheim, Fünfhaus, Ottakring (sindssygeanstalt),
og Hernals (alle arbeiderkvarterer), Hietzing (med slottene
Schönbrunn og Hetzendorf, villabebyggelser, fattighjem,
dyrehave, militæranstalter), Währing (observatorium),
Dobling (ved Kahlengebirge, meteorologisk hovedstation).
Til venstre for den regulerede Donau ligger den i 1905
dannede bydel Floridsdorf (industri, Donau-Oderkanalens
havneanlæg). Af offentlige anlæg kan nævnes Prateren
med sine forlystelseslokaler m. m. Af de 47 broer
over Donau er enkelte pragtverker. Af befolkningen
er (1900) 93 pet. tyskere, 7 pet. tsjekker og slovaker.
87 pet. er katoliker, 9 pet. jøder, 3 pet. protestanter. W.
er rigets første industri- og handelsby, 1902 over 100000
industrielle bedrifter med omtrent V2 million arbeidende
personer (8 bedrifter med over 1000 arbeidere). Der
fabrikeres broncesager, belysningsartikler, guld- og
sølvvarer, maskiner, musikinstrumenter, kautschuk- og
lædervarer, beklædningssager af alle slags, papir, nærings- og
nydelsesmidler, 11 ølbryggerier producerer omtrent 2
mill. hl. Som hovedgjenstande for handelen foruden de
i W. selv fabrikerede varer kan nævnes korn, mel, vin,
kvæg. Talrige jernbanelinjer munder ud i W.
Donaudampskibsfart. Norsk generalkonsulat. W. forsynes med
fortrinligt drikkevand gjennem den i 1870-aarene
anlagte 120 km. lange fjeldkildeledning fra
Schneeberg-Rax omraadet og den nye Hocbschvs^ab-ledning, 180 km.
lang. Universitet fra 1365, teknisk høiskole,
landbrugs-høiskole m. m. Store biblioteker og samlinger af alle
slags. W. var et vigtigt romersk leiranlæg, Vindobona
(efter det keltiske Vindomina), som imidlertid gik
tilgrunde under folkevandringerne og først kom op igjen
under Karl den store. Under markgrev Leopold blev
W. Babenbergernes residens. 1276 blev W.
Habsburger-dynastiets hovedstad. 1480 blev W. bispedømme, 1723
erkebispedømme. 22 sep.—15 okt. 1529 beleiredes W.
af Soliman H, men forsvaret og befriet af grev Niklas
af Salm. 1683 paany beleiret af tyrkerne, hjulpet bl. a.
af kong Johan Sobieski af Polen. 1805—09 besat af
franskmændene. 1814 Wienerkongressen (s. d.).
Mars-revolutionen 1848 blev slaaet ned af Windisch-Grätz (31
Okt.). 1873 verdensudstilling. Fredsslutninger i W. 1738,
1809, 1864, 1866. (Se planche Wien.)
Wienerkalk (polerkalk) er magnesiaholdig kalk, der
anvendes til polering af metaller, især kobber og messing.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
