Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wolf ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2003
Wollastoîiî^t—Worm
2004
1806 sekretær i Royal society, angav en metode til
trækning af fine platinatraade ved under trækningen at
omgive platinaet med sølv, som siden etsedes væk med
salpetersyre, opfandt kryoforen (s. d.), camera lucida (s. d.),
et goniometer (s. d ), iagttog først mørke linjer i
solspektret (se Spektralanalyse, sp. 1037). En medalje,
som bærer W.s navn, uddeles aarlig af det geologiske
selskab i London, selskabets høieste udmerkelse.
Wollastoni^t, monoklint krystalliserende mineral,
som i kemisk henseende bestaar af kiselsur kalk (CaSiO.3).
W. regnes som tilhørende pyroksengruppen, har en rødlig,
gulagtig eller graalig hvid farve og en glas- eller
silkeagtig glans. Forekommer især som kontaktdannelse i
kalksten, saaledes f. eks. ved Vesuv o. fl. a. st. I større
mængde forekommer w. i Schwarzwald og i Bretagne.
Wollebæk, Alf (1879—), n. zoolog. Student 1898,
samme aar assistent ved fiskeriundersøgelserne. 1907
konservator ved Bergens museum, 1908 ansat som
konservator ved universitetets zoologiske museum i Kra.
W. deltog 1900 i et togt til Nordishavet for at studere
sælfangsten og har udgivet flere skrifter, bl. a. om
østersavl og rækefiske, og fik 1910 kongens guldmedalje for en
afhandling om Norges annelider.
Wollin, Preussen, 0 i Pommern, udenfor
Oder(Stet-tiner-)haff, skilt fra fastlandet ved Dievenow, fra Usedom
ved Swine, 245 km.^ 14 000 indb. Flad og skogklædt.
Fiskeri og kvægavl. Sjøbadesteder. Hovedstad W. ved
Dievenow, 4600 indb. Det gamle Julia, i nærheden af
Jomsborg (s. d.), fra 1140 sæde for den pommerske
biskop, engang medlem af Hansaforbuadet.
Wollstonecraft [wûlstdnkrœft], Mary, se Godwin.
Wolseley [wu’lzli], Sir Garnet Joseph, viscount
af Kairo (1833—1913), eng. general; deltog i felttogene i
Birma 1852—53, paa Krim 1854—55, udmerkede sig
under oprøret i Indien 1857 og i krigen mod Kina 1860,
ledede kampene mod indianerne i Canada 1867 og mod
ashantierne 1873. 1875 guvernør i Natal, 1878 paa
Cypern, 1879 atter i Natal, bekjæmpede basutoer og
zuluer og fangede kong Cetewayo (s. d.). Førte 1882
felttoget i Ægypten og slog Arabi pasha (s. d.) ved
Tell-el-Kebir; s. a. generalløitnant og peer som Lord W.
af Kairo. Ledede 1884 undsætningstoget til Khartum,
men naaede ikke at befri Gordon. 1890 chef for tropperne
i Irland, 1894 feltmarskalk og 1895—1900
øverstkommanderende fur den engelske hær. Skrev flere historiske
og militære verker.
Wolsey/"lün’^zijj Thomas (ca. 1474—1530), eng.
statsmand, borgersøn fra Ipswich. Studerede i Oxford. 1505
kapellan hos Henrik VII, 1515 erkebiskop i York, 1515
kardinal og lord kansler, 1518 pavens legatas a latere for
England. Som landets mægtigste mand vandt han store
indtægter (byggede Hampton Court), men var daarlig likt
paa grund af sit overmod og sine pengeudpresninger. Hans
politik udadtil var fredelig og manøvrerede mellem Frans I
og Karl V uden at lade sig indblande for meget i krigene
paa fastlandet. Da kongen vilde egte Anna Boleyn,
støttede W. ham, men da kongen alligevel mente, at
pavens modstand skyldtes rænker fra W.s side, lod han
ham falde 1529, Anklagedes aaret efter for høiforræderi ;
døde paa vei til London.
Wolter, Charlotte (1834—97), østerr.
skuespillerinde. Debuterede tidlig, men slog først 1861 igjennem
som gjest paa Burgteatret, hvortil hun derpaa blev knyttet
(1862—96) og med stor kraft og patos fremstillede de
tragiske heltinder som Julia, Ifigenia, Medea, Lady
Macbeth etc. Senere virkede hun i salondramaet og overtog
tilsidst det ældre verdensdamefag.
Wolwerhampton [wulvdhæmptn], England, by i
Staffordshire; 95000 indb. (1911). Tilvirkning af
jern-og staalvarer (især laase og nøkler) af alle slags.
Wombwell [wumhl], England, et bysogn i West
Riding, Yorkshire; 13 000 indb. Kulgruber.
Woodsia, se Lodnebregne.
Woods metal [wûd se V i s m u t.
Woodstock [wûdstdhj, England, by i Oxfordshire;
1700 indb. Hanskefabrikation. I nærheden det store
slot Blenheim House med store kunstskatte, bl. a. en
malerisamling med verker af de største mestere.
Woolwich [wûlits], England, østligste bydel (siden
1899) i London, ved sydbredden af Themsen, med
Elt-ham og Plumstead; 117 000 indb. Langs elvebredden
ligger arsenalet med kanonstøberi o. a. statsverksteder.
Store magasiner for krigsskibe. Artillerikaserne og
-akademi, med museum. Lasaret med «Rotunda>en
(indeholdende modeller af rigets vigtigste fæstninger, af
skibe fra alle tider, samt vaabensamling).
Woonsocket [umnså’kdt], by i de Forenede stater,
Rhode Island, 30 km. nord for Providence; 38125 indb.
(1910). Fabrikby.
Wootzstaal er en fra Indisn stammende betegnelse
paa egte damascenerstaal (s. d.).
Worcester [wûsld], England, hovedby i W. shire
(grevskab i Midland, omkring Severn; 1793 km.^ 427000
indb.), ved Severn, 48 000 indb. (1911). Bispesæde,
katedralens krypt er fra 1084. En vakker guildhall fra 1723.
Hovedindustrien er tilvirkning af hansker og porcellæn.
Worcester [wûstd], by i de Forenede stater,
Massachusetts, 60 km. s.v. for Boston; 145 986 indb. (1910).
W. er en vigtig skoleby og har flere colleger og to store
biblioteker, byens offentlige bibliotek med 175 000 bind
og the American antiquarian societys bibliotek med
100000 bind. Fabrikation af staalvarer (verktøi og
staal-traad) og andre metalvarer.
Worcester-saus [wûstd-], se Sauce.
WordsworthWilliam (1770—1850), eng.
digter, leder for <Sjøskolen> (se Lake school). 1798
udsendte han de navnkundige «Lyrical ballads». For
indtægterne af denne bog gjorde W. og hans ven
Coleridge en reise til Tyskland, hvorefter begge bosatte sig i
Sjødistriktet, W. i den lille by Grasmere. Her og paa
det nærliggende Rydal Mount tilbragte han resten af sit
liv i landlig fred. Han anerkjendtes som en af Englands
betydeligste digtere og blev poet laureate efter Southey
(s. d.) 1843. Hans digte skildrer næsten alle natur og
folkeliv i hans hjemegn, og blandt de mindre
naturbeskrivende digte findes nogle af den engelske poesis
perler. Hans større programdigte som «The excursion»,
«Tintern abbey» og c Ode on immortality» virker lidt brede
og kjedsommelige, men rummer dog store skjønheder.
Workington [wdkiiitn], England, by i Cumberland,
ved Derwents munding i den Irske sjø (Solwaybugten);
26 000 indb. I nærheden store kulgruber, for hvilke W.
er udførselshavn. Staalverker.
Worksop [wdksdp], England, by i Nottinghamshire;
25 km. s.ø. for Sheffield, 16 000 indb. I syd Sherwood
Forest. ! Normannisk kirke. Fabrikation af messingvarer.
Woi^kum, Nederlandene, havneby i Friesland, ved
indgangen til Zuidersjøen; 4200 indb. Aalefiskeri.
Worm, Jens (1716—90\ d. rektor. W. udgav det
fortjenstfulde «Forsøg til et leksikon over danske, norske
og islandske lærde mænd, som ved trykte skrifter have
gjort sig bekjendte» (3 bd., 1771 — 84).
Worm, Ole (1588—1654), d. læge og oldforsker,
studerede i udlandet, blev 1611 dr. med. i Basel og 1613
professor ved Kbh.s universitet, fra 1624 i medicin. W.
var en fremragende docent og en samvittighedsfuld læge,
men hans hovedinteresse laa dog paa andre omraader.
Dels samlede han et stort museum, der indeholdt
fortrinlige sager fra alle mulige omraader ved siden af rene
«vidunderligheder» (se hans «Musæum wormianum», Ley-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
