- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
2071-2072

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ørlandet ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2071

Ørsdalsvand—Ørtlag

2072

kommer. Den gaar paa Hardangervidden op til en høide
af 1300 m. eller endnu lidt mere. I elvene foretrækker
den steder med rask strøm med mere eller mindre
stenet bund og forekommer derfor forholdsvis sparsomt
i de sagteflydende lavlandselve i det sydøstlige Norge.
Sin fulde udvikling opnaar den dog først i vandene og
indsjøerne, hvor tilgangen paa næring er rigere end i
elvene. Al ø., ogsaa sjøørretten, forplanter sig kun i
ferskt vand, helst elv eller bæk, men meget ofte ogsaa
i indsjø eller vand. Gydetiden falder ulige paa
forskjellige steder, oftest i september og oktober, mén
undtagelsesvis først i december og januar. Den gydte rogn
klækkes først om vaaren eller ved slutningen af
vinteren. Næst laksen er ø. vor vigtigste ferskvandsfisk, der
navnlig i mange høitliggende vande samt i enkelte af vore
større indsjøer er af fortrinlig kvalitet med særdeles
velsmagende kjød. Den fanges paa mangfoldige maader:
med allehaande bundne redskaber, bevægelige eller
fast-staaende, med teiner, sløer og andre indretninger af stivt
materiale, line, lyster samt med allehaande sportsredskaber.
0. er nemlig en udmerket sportsfisk, og sportsfisket er
derfor meget yndet og befinder sig hos os for tiden i
sterk udvikling. Af amerikanske ørretarter merkes
navnlig regnbueørretten (s. d.). Den amerikanske
bække-røie (s. d.) benævnes ogsaa ofte (men urigtig)
amerikansk bækkeørret. (Se planche Fiske II, bd. III.)
[Litt.: J. Preuthun, «Ørretfiske» (1905); samme forf.,
«Laxe- og sjøørretfiske» (1906).]

Ørsdalsvand, 11.37 km.^ stort, langstrakt vand, n.ø.
for Egersund, Stavanger amt. 0. har gjennem
Tegns-elven (Bjerkreimselven) afløb til havet.

Ørskerug, rug besat af en snyltesop (cladosporium).
Ørskog, herred i Romsdals amt, øst for Aalesund,
200.85 km.2 med 1799 indb. (1910); 9.17 pr. km.^
Herredet, som svarer til 0. sogn af 0. prestegjeld, ligger
paa østsiden af Storfjorden, før den svinger mod sydøst.
Veldyrkede gaarde og frodig vegetation i forholdsvis fladt
lænde langs kysten. Høie, vakkert formede fjelde i øst
og sydøst (Lauparen i sydøst er 1450 m.). Af arealet
opgives 14.77 km.^ at være aker og eng, 26.00 km.^ skog,
væsentlig løvskog, 5.04 km.^ ferskvand; resten er
udmark, snaufjeld og myr. 657 maal udyrket til dyrkning
skikket jord; 1901 — 07 nyopdyrkedes 867 maal. Vigtigste
næringsvei er jordbrug. Tre meierier. Laksefisket
indbragte 1910 4000 kr. 0. sparebank, oprettet 1857. Antagen
formue 1910 1580000 kr., indtægt 263 000 kr.
Hovedveis- og dampskibsforbindelse med Aalesund.

Ørsted, Anders Sandøe (1778—1860), d. retslærd
og statsmand. 1795 student, studerede retsvidenskab og

beherskede som endnu
ung mand det hele
retssystem. Samtidig
studerede han filosofi, navnlig
Kant og Fichte. Men
1801 blev han assessor
og udgav s. a. sit
berømte skrift om
«Trykkefrihedens grænser», 1810
avancerede 0. til
høieste-retsassessor, i hvilken
stilling han fik anledning
til paa den gjensidig
mest befrugtende maade
at forene teori og
praksis, hvilket blev af stor
betydning for hans
senere rydningsverk i dansk
retsvidenskab, hvis
virkelige skaber han maa
siges at være. Da Norge

Anders Sandøe Ørsted.

Hans Christian Ørsted.

dengang hentede sin retskundskab fra Danmark, har 0.
stor betydning ogsaa i norsk rets historie. 1815—22
udkom hans hovedverk «Eunomia», hvori navnlig de
strafferetslige afsnit fik betydning. 1842 blev han udnævnt
til statsminister, men kom i denne stilling op i heftige
politiske kampe om det slesvigske spørsmaal og
forfat-ningssagen og gik af 1848. 1853 blev han kultus- og
indenrigsminister. 1854 modtog han sammen med den
øvrige regjering sin afsked og blev stillet under rigsret,
hvor han dog blev frifundet. 1851—57 udgav han «Af
mit livs og min tids historie».

Ørsted, Hans Christian (1777—1851), d. fysiker,
broder til A. S. 0. Student 1794, studerede kemi, fysik
og matematik; 1806 professor i fysik ved Kbh.s
universitet. Som
universitetslærer udfoldede han en
overordentlig
betydningsfuld virksomhed og holdt
en række fængslende,
sterkt besøgte
forelæsninger over elektricitet
og magnetisme. 1812
opholdt han sig i Berlin,
og her skrev han
«Ansichten der chemischen
Naturgesetze», der er et af hans
vigtigste skrifter; han
udvikler her anskuelser
om de elektriske kræfters
udbredelsesmaade, der
minder om moderne
synspunkter. 1820 fandt
0,, at naar en elektrisk
strøm ledes langs en mag
netiiaal, dreies denne ud
af den magnetiske
meridian, og opdagede herved elektromagnetismen (s. d.).
1829 blev han direktør for den paa hans initiativ
oprettede polytekniske læreanstalt. Foruden talrige
afhandlinger har han bl. a. skrevet «Videnskaben om
naturens almindelige love», «Naturlærens mechaniske deel»,
«Aanden i naturen» (hvor han har givet en fremstilling
af sin naturanskuelse) og flere æstetiske skrifter.

Ørsten, herred i Romsdals amt, syd for Aalesund,
241.57 km.’ med 2741 indb. (1910); 12.31 pr. km.^ Herredet,
som svarer til 0. sogn af 0. prestegjeld, ligger omkring
den ca. 10 km. lange, smale Ørstefjord, der skjærer
mod syd fra Vartdalsfjorden. Ved fjordens bund og
op-efler det dalføre, som fortsætter i fjordens retning,
vel-dyrkede gaarde i forholdsvis fladt lænde. Steile dalsider
med høie, vakkert formede fjelde (Kolaastind i øst
1460 m.). Ved Ørstefjordens bund strandstedet
Ørsta-vik; 1910 467 mennesker i 62 huse. Af arealet opgives
33.51 km.’’^ at være aker og eng, 28.47 km.’ skog,
væsentlig løvskog, 6.23 km.’ ferskvand; resten er udmark,
snaufjeld og myr. 2924 maal udyrket til dyrkning skikket
jord; 1901—07 nyopdyrkedes 796 maal. Vigtigste
næringsvei er fædrift. Udmerkede havnegange. Tre meierier.
To uldspinderier, kalkverk, marmorbrud. 0. sparebank,
oprettet 1897. Antagen formue 1910 1 724 000 kr.,
indtægt 401000 kr. Folkehøiskole og vinterlandbrugsskole.
Dampskibsforbindelse med Aalesund.

Ørtlag er en regne- og tælleenhed, som endnu bruges
nordligst i Solør, i Elverum og paa Hedemarken, men
bare med hensyn til gjærdefang og gjærding. Et ø.
skigard er 60 staurlag gjærde (gjerne 60 m.), et ø. staur er
360 stkr. og et ø. ski er dels 13, dels 14 snes
gjærde-skier (260 eller 280 stkr.). Paa Hadeland og Ringerike
siges tilsvarende laje (gard, staur, ski). 0. er det
gammelnorske ørt ugla g, som betegnede det kvantum

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Sep 27 14:02:34 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/6/1100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free