Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^deatre^.
kommende adspredte lang og monoton^ saa er en af
hans første Tanker efter denne Beslutning^
O, sidder sørst paa Danmarks Throne jeg,
Da kom, huldsalige Mildhed med dit Smiil,
Og Naade med dit Helgenskin om Issene
Da skal med tusind glimrende Bedrifter
Ieg kaste saadant Skjær paa denne Daad,
At selv dens Dunkelhed skal synes lys.
Men det forstaaer sig af sig felv, at det ophøiede
politiske Formaal ikke fremtræder i en faa ædel Reenhed
hos Svend, at jo en stærk Egoisme forbinder sig med det.
Det er ham ikke Rok, at Danmark virkelig famles nnder
eet Scepter, men han vil felv være Den, fom forer dette
Scepter. Imidlertid er denne Egoisme dog ingen
anden, end den, fom næsten altid ledsager herøerne^
der vanskelig kunne skille deres egen Sag fra den Idees,
i hvis Tjeneste de kæmpe. I denne henseende h^r
Svends Replik i anden Act en afgjørende Vigtighed.
Kun liden er en Krone, min Luceardis,
Ei nær saa stor som Maanens syldte Kreds,
Naar rødmende den over Bølgen stiger,
Og dog, mit Barn, er Alt, hvad Iorden eier,
Hvad fjerne Lande bringe frem for Lyset,
Hvad Havet gjemmer i sit dunkle Skjød,
Hvad Ovinders Blik og gyldne Drømme love,
Til denne Ning med Trolddoms Lænker bundet,
Og Den, som bærer den^ er fast tilmode,
Som bar han Lykkens Hjul til Issen fæstet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
