- Project Runeberg -  Island i fristatstiden /
114

(1924) [MARC] Author: Valtýr Guðmundsson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Familielivet - 49—50. Samliv og Skilsmisse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Norge, i hvilket Tilfælde Børnene af begge Ægteskaber
var legitime og arveberettigede, hvad der ikke var
Tilfældet med Frillebørn; med mindre de ved en
højtidelig Akt blev legitimeret eller optaget i Ætten
(»ætledet«).

50. Skilsmisse eller Ophævelse af Ægteskabet
synes i Hedenskabets Tid at have været meget almindelig,
da Adgangen dertil var særdeles let for begge
Parter, men dog især for Manden.

Dersom begge Ægtefæller var enige om at skilles,
lagde Loven dem ingen som helst Hindringer i Vejen,
og Konen flyttede da kun bort med det Gods, der
ifølge Ægteskabskontrakten tilkom hende. Var det
derimod kun den ene Part der ønskede Skilsmissen,
kunde forskellige Betragtninger gøre sig
gældende, saa vel med Hensyn til, hvad der maatte
anses for en gyldig Grund, som med Hensyn til
Fordelingen af Formuen. Thi hvad der for den ene Part
var en gyldig Skilsmissegrund, var det ikke altid for
den anden.

For begge Parter gjaldt som lovlige Skilsmissegrunde:
Grov Mishandling (Tilføjelse af saakaldte
»større Saar«), Fattigdom og naar den ene af
Ægtefællerne bar Klæder, som kun passede sig for det
andet Køn, altsaa Manden Kvindeklæder eller Konen
Mandfolkeklæder.

Naar det var Manden, der ønskede Skilsmissen,
behøvede han i Hedenskabets Tid i Grunden ingen
Skilsmissegrund at anføre, idet Loven ingen Hindringer
lagde ham i Vejen i saa Henseende. Det beroede paa
hans frie Vilje, om han vilde beholde sin Kone eller
ej. Men da en saadan Skilsmisse jo altid af Konen
og hendes Slægt betragtedes som en stor Krænkelse,
der i Regelen drog Fjendskab og Hævn efter sig,
dristede Manden sig dog af Frygt for Konens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:02:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/islandifr/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free