Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Ved Siljan-Søen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som gjerrige og onde Fogeder her øvede i Kongens
Navn. Det var under Danskens Herredømme; Dansken
har i gammel Tid handlet ilde i Svenskens Land;
det havde den svenske Soldat i Minde, da han under
Carl den Tiende foer haardt og ondt afsted mod
Bonden i Danmark.
Velsignet være de Harper, som klang, de Stemmer,
som sang Forsoning! velsignet være den nye
Tid! Lad os alt i denne Verden forstaae og elske
hverandre! det er saa godt, at Naboer og Brødre boe i
Enighed og Venskab. Fredens Sollys i Gud straale
over Landene!
Dalarnes historiske Minder vende vort Blik tilbage
til hine blodige Tider; — fra Dalarne opgik
Sverrigs Eenhedsstjerne.
Skandinaviens Dronning Margareta var
ingen kjærlig Moder for sit svenske Land. Kong
Erik as Pommern, hvem en kommende Digter vil
føre for Nationernes Domstol, var endnu haardere
mod det; hans Navn lød i Forbandelse under raa
Fogeders Grusomhed; „Svenska folkets sago-Häfder”
melde om „Fængselsstenen“ ved den aabne Sø, hvor
Bonden sattes nøgen ud i Frost og Kulde, melde
om, hvordan han blev ophængt i Røg, og tidt
qvaltes i den; der skete ham hans Ret, sagde de,
han kunde ikke, eller vilde ikke betale. Døde det sidste Krik,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
