Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Besowo - III. Den sidste Tschernjaew
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der blev hældt i Bægrene og de gamle Sølv-
stob.
— Naa, skal vi saa bryde Fasten, sagde Lukin
højt og gned sine Hænder.
— Glædelig Fest! . . . Og Tak fordi De kom,
Bogdan Ippolitowitsch! —
De satte sig ved Bordet, der var fuldt af store
Stege, Skinker, Æg og Kager, og da de havde
drukket og spist godt, skred Bogdan til sit Frieri.
Det var jo den naturligste Ting af Verden.
Der var ingen, der fandt, at det kunde være ander-
ledes. De kyssede grædefærdige hinanden, og
ingen tænkte paa at spørge Natalia. Det var ikke
Skik og Brug under patriarkalske Forhold at
tænke paa et saadant Barns Mening.
Sidst i Ugen blev det bestemt at sammen-
kalde Slægt og Venner for at offentliggøre For-
lovelsen og foretage den højtidelige Ringveksling
med Bøn og Messe.
— Naar skal vi saa holde Bryllup, Bogdan? —
sagde Lukin, idet han slog Svigersønnen paa Skul-
deren og kneb Øjnene sammen.
— For min Skyld hellere idag end imorgen.
Jeg har ikke noget at vente efter! —
— Ret saa, min Ven, — lo Lukin. — Med slige
Ting er der ikke noget at vente efter. Mens Græsset
gror, dør Horsemor. Hæ — hæ — hvad! . . . .
Aa, det er rent skidt at blive gammel. Man maa
bruge Tiden, mens den er der . . . .
— Se—se, nej, saadan gaar det ikke, — smid-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
