Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Besowo - III. Den sidste Tschernjaew
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke, at han truede hende med Prygl eller Inde-
spærring i Fangehullet; hun blev ved sit.
En Gang havde han med Vold ladet hende
bringe op til sig, men saasnart han var blevet
ene med hende, havde hun bidt ham et stort,
blødende Saar i Armen og var løbet ud igen.
Havde han fundet hende straks, var hun blevet
pisket til døde, men hun havde gemt sig, og da
hun kom frem igen, skammede han sig over at
være blevet saaret paa den Maade og lod som
ingenting.
Han havde en Røgter, en lille, hæslig, næseløs
Mandsling, som aldrig nogen havde villet gifte
sig med.
Med ham giftede Bogdan Dunka. Det passede
godt, at de syge fik hinanden, mente han. Og
Dunka føjede sig roligt i det.
Hun fik ogsaa en Datter med sin Mand, og de
blev ved med at bo paa Gaarden.
Bogdan vilde dog have sin Fornøjelse af at
se paa det unge Pars Glæde over hinanden. Men
kom det lille Barn ham for Øje ude i Gaarden,
kunde han raabe de forfærdeligste Skældsord og
Trudsler efter det, saa det skrigende løb sin Vej...
Aarene gik, og Bogdan begyndte at blive
gammel. Der kom dybe Furer i hans Ansigt, og
Læberne hang tungt nedad. Han havde faaet en
underlig Sygdom, en Slags Luse- eller Kløsyge,
og Pigerne maatte klø ham timevis paa den bare
Krop, ellers kunde han ikke nære sig.
Aage Madelung: Jagt paa Dyr og Mennesker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
