- Project Runeberg -  Joseph Smiths Levnetsløb /
71

(1904) Author: Andrew Jenson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

71 JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB



deres Koner og Koner efter deres Mænd, Forældre efter deres Børn
og Børn efter deres Forældre. Nogle havde været saa heldige at
undkomme med deres Familier, noget Husgeraad og Proviant, medens
Andre svævede i Uvished om deres Paarorendes Skjæbne og havde
mistet alt deres Gods. Scenen var ubeskrivelig og vilde uden Tvivl
have fremkaldt Sympathi hos ethvert rettænkende Folk paa Jorden, med
Undtagelse af disse forblindede, uvidende og fordumsfulde Mennesker.

Medens de Hellige saaledes vare fordrevne fra deres Hjem og laa
lejrede paa de aabne Marker i den kolde og uhyggelige Ørken, viste
der sig et mærkværdigt Syn paa Himmelen, nemlig en meteorisk
Regn eller Stjernefald. Det begyndte Kl. 2 om Morgenen den 13de
November og vedblev indtil Daggry. Hele Himmelen syntes indhyllet
i et glimrende Fyrværkeri, og enhver Stjerne i den vidtløftige
Udstrækning syntes pludselig at være bleven styrtet fra sin Løbebane
og sendt lovløs ned gjennem Ætherens Regioner; nogle af dem viste
sig undertiden som klare Stjerneskud med lange Lysslæb hængende
efter sig, af hvilke flere paa en Gang lignede Regndraaber i Solskin.
Nogle af disse lange Lysslæb, der fulgte de meteoriske Stjerner, vare
synlige i flere Sekunder, og snoede sig ligesom Slanger. Fremtoningen
var skjøn, storartet og herlig over al Beskrivelse; det var, som om
hele Evighedens Artilleri og Fyrværkeri vare satte i Bevægelse for
at fortrylle og underholde de Hellige samt forfærde og skræmme
Syndere paa Jorden. Det indgød en panisk Skræk i de Helliges
Forfølgere, som den Gang vare i Færd med at plyndre, udkaste og
ødelægge dem og deres Gods, og bragte dem til at standse med deres
Voldsgjerninger for en Tid. Nogle af dem bleve endog saa
overvældede af Synet, at de græd, idet de troede, at Dommens Dag var
kommen. De Hellige derimod fyldtes med Glæde derover, da de
forstode, at det var et af Tidernes Tegn, der tilkjendegav, at Kristi
Komme var nær forhaanden.

De flygtende Hellige toge deres Tilflugt til de omliggende Countier,
navnlig Clay County, hvor Beboerne modtoge dem med en vis Grad
af Venlighed. De derimod, som flygtede til Van Buren County, bleve
atter fordrevne, og en lignende Skjæbne overgik dem, der nedsatte
sig i Lafayette County, hvilke atter maatte søge andre Steder hen
for Beskyttelse. Ved Aarets Udgang vare imidlertid de fleste af
Menigheden midlertidigt bosatte i Clay County, hvor de med Længsel
oppebiede den Tid, da Statens Authoriteter vilde tage deres Sag under
Behandling og gjenindsætte dem paa deres Ejendomme i Jackson
County, men desværre bleve Uslingerne uberørte af Retfærdighedens
straffende Haand, og Uskyldigheden har sørget forgjæves.

Saa forbitret var Pøbelen fremdeles i Jackson County, at de ikke
en Gang tilstedte nogen af de Hellige at komme tilbage for at sikre
sig deres personlige Ejendele, som de under deres Flugt ikke havde
haft Lejlighed til at medtage, men truede enhver »Mormon«, som
nogensinde indfandt sig i Countiet, med øjeblikkelig Død. Fire
aldrende Familier, hvis Armod og Alderdomssvaghed forhindrede en
hurtig Bortflytning, bleve den 24de Dec. paa det Ubarmhjertigste
drevne fra deres Hjem af et Parti af Pøbelen, som reve deres Ka-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:26:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jalevsmith/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free