Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB
321
retmæssige Gang. Joseph sendte strax Bud til Guvernøren og lod
ham underrette om, hvad der var hændt, samt tilskrev samtidig
begge sine Sagførere og udbad sig en Samtale med dem, saa snart
det var dem muligt. Men Guvernøren var ikke uvidende om
Bettis-worths Forsøg paa at sætte sig i Besiddelse af Fangerne eller om
Apostaternes og Andres Trusler, thi det var et almindeligt
Samtaleemne paa Lejrpladsen og i Hotellets Spiseværelse, hvor Guvernør
Ford var tilstede og tidt hørte Ytringer som: »Skjønt disse Mænd
ikke kunne domfældes paa lovlig Maade, maa de dog ikke tillades
at gaa fri«, og ^selv om Loven ikke kan naa dem, saa skal Kugler
og Krudt«.
Bettisworths mislykkede Forsøg paa at erholde Fangerne var ogsaa
bleven ham meddelt af Dommer Smith selv, der spurgte ham, hvad
han skulde gjøre. Ford svarede: »Vi have Tropper nok; der er
Carthage Greys under Deres Kommando; bring dem ud!«
Hans Raad blev trofast udført. Henved Kl. 4 begav Konstabelen
sig, ledsaget af et Kompagni Carthage Greys, der stod under en vis
Frank Worrells Kommando, atter hen til Fængslet og tvang
Arrestforvareren mod hans Villie og Overbevisning til at udlevere Joseph og
Hyrum. Man protesterede, men da Joseph saa’, at Pøbelen begyndte
at samle sig og antage en truende Holdning, ansaa han det for bedst
at gaa med dem; han tog derfor sin Hat paa og gik dristigt ud i
Midten af den aabne Firkant, som var bleven dannet af Carthage
Greys. Der var al Grund til at tro, at han vilde blive myrdet paa
Vejen, inden man naaede Raadhuset; han tog derfor sin Tilflugt til
List, og idet han flk Øje paa en af de værste Pøbelledere, greb han
høflig hans Arm, og med Hyrum under den anden skred han raskt
fremad gjennem Geledderne, fulgt af Dr. Richards og Vagten.
Man naaede Raadhuset i god Behold. Anklagesidens Sagførere vare:
Chauncy L. Higbee, O. C. Skinner, Thomas Sharp, Sylvester
Em-mons og Thomas Morrison. Efter nogen Diskussion blev imidlertid
Forhøret paa Grund af Mangel paa Vidner og efter Forslag af
Josephs Sagfører, Hr. Woods, hævet til næste Dag Kl. 12, hvorefter
Fangerne førtes tilbage til Fængslet.
Kort efter saas Josephs bedagede Onkel, Patriark John Smith, at
nærme sig Fængslet gjennem den udenfor sammenstimlede Mængde,
hvoraf nogle gjenkjendte ham og truende lagde an paa ham med
deres Geværer. Joseph, der snart flk Øje paa ham, henvendte sig til
den vagthavende Milits og bad dem om at lade ham komme ind.
Vagten var i Begyndelsen uvillig til at efterkomme hans Ønske, men
gav tilsidst efter og tilstedte den Besøgende Adgang paa Betingelse
af, at han først lod sig visitere. Da dette var sket, slåp han ind og
havde nu en længere interessant Samtale med Joseph, hvem han i
Samtalens Løb spurgte, om han tænkte, han nogensinde atter vilde
slippe bort fra sine Fjender. Josephs Svar var: »Min Broder Hvrum
tænker jeg skal.« Noget senere bleve de ogsaa besøgte af Sagførerne
Reid og Woods samt Ældste John P. Greene, der meldte, at
Guvernør Ford og en Del af Militsens Officerer havde holdt et Raad,
i hvilket det var bleven vedtaget, at Guvernøren og alle Tropperne
20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
