Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
hindringer han hadde slitt sig igjennem, hvadfor
baand, der hadde snørt ham ind. Og han følte en
underlig, næsten hovmodig glæde ved alt, og han
saa paa de to kvinder med mild medlidenhet. —
Saan en liten unge som Cesca, og Jenny, grøn og
frisk med smaa skraasikre formeninger bak sin hvite,
glatte ungpikepande. To friske, pene smaapiker, som
gik sin like vei gjennem livet, hadde en og anden
liten sten at rydde bort kanske av og til, som til
avveksling — men ingenting visste om slikt som hans
vei. — Stakkars, hvordan skulde det gaa dem ogsaa,
om de skulde prøve det —.
— Han for op ved at Heggen rørte hans skulder.
Han blev rød — han hadde duppet —.
«De har tat Dem en lur De og, ser jeg,» sa
Heggen.
Ute stod de høie stille huser i den gråa dæm*
ring — sov med lukkede skodder opigjennem etagerne.
Men i en sidegate skar en klemtende sporvogn op*
over, en drosche ramlet over stenbroen, og en og
anden forfrossen og søvnig figur drog sig langs for*
tauget.
De bøiet ind i en gate, hvor de saa obelisken
foran Trinita*dei*Monti*kirken for enden — den stod
hvit mot Pincios svarte steneker. Der var ikke et
menneske at se — og ingen lyd uten deres egne
skridt paa stenbroen og en liten fontæne, som rislet
i et gaardsrum — og saa langt borte gjennem stil*
heten plasket springvandet paa Monte Pincio mot
sin stenkumme. Helge kj endte det igjen —og som
de gik imot lyden, skjøt der op i ham en fin, spin*
kei straale av fryd — som om hans egen glæde fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
