Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
359
— jeg visste, jeg kunde ikke la det ske — det var,
som det gjaldt mit eget liv —. Og du snakket om
barnet — det gjorde saa vanvittig ondt — at du
hadde lidt saan, og jeg kunde ikke hjælpe og — ja,
jeg visste det ikke da, men det var vist det og, at
jeg vilde, du skulde holde av mig —. Og jeg for*
stod det alt, Jenny, den grænsesløse kjærlighet og
det forferdelige savn — for slik holder jeg jo netop
av dig. Og saa mens vi gik utover her — mens
vi sat derborte paa trattoriet — jeg forstod det
hele —. Hvor grænsesløst kjær og dyrebar du er
for mig.
Nu synes jeg jo, det har været saan bestandig,
forstaar du. Alt, jeg husker om dig, hører med i
det —at jeg holder av dig. Nu skjønner jeg, hvor*
for jeg har været saa nedtrykt, siden du kom hit.
Jeg saa, du hadde det vondt — det var det, baade
at du var saa stille og trist den første tiden, og
disse anfaldene av vildskap siden —. Jeg husker
den dagen paa landeveien ved Warnemiinde; jeg ser
dig, da du stod der og graat — det ogsaa hører
med i, at jeg elsker dig —.
De andre mændene, du har kjendt, Jenny, —
guttens far ogsaa — aa, jeg vet, hvordan det har
været. Du har snakket og snakket med dem om
alt, du har tænkt, og det er bare blit til snak om
tanker, selv nåar du prøvet at faa dem til at skjønne,
hvordan du følte — for de kunde ikke forståa, hvor*
dan du var. — Men jeg vet det. — Det, du sa den
dagen i Warnemiinde, og det, du sa idag — du vet,
at det kunde du bare si til mig — det er ting, som
bare jeg kan forståa — er det ikke sandt.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
