Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kort oversigt over de gamle norske jernverk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Narverud, Aaserud osv.); saavidt vides hentede man ogsaa i
alle fald til sine tider noget malm fra Arendals-, Kragerø-
og Fehns-gruberna.
Fritzøe (eller Laurvig) jernverk, som blev anlagt i
midten af det 17de aarh. (antagelig i aar 1642), var i den
senere del af det 17de aarh., gjennem det 18de aarh. og
helt frem til verkets nedlæggelse i 1867 landets vigtigste
jernverk. — Verket blev forholdsvis kort tid efter dets anlæg
solgt til statholder Ulrik Fredrik Gyldenløve og dannede
grundlaget for det for ham i 1671 oprettede Laurvigs
grevskab. I 1704 arvedes verket med tilbehør „af Gyldenløves
søn geheimekonferentsraad grev Ferdinand
Danneskjold-Laurvig. I femti aar besad han Grevskabet og jernverket,
og ved hans død 1754 gik det over til sønnen
generalløitnant grev Fredrik Danneskjold-Laurvig, der 1762 døde
uden livsarvinger. Broderen, admiral grev Christian Conrad,
arvede derpaa grevskabet og døde paa godset 1783. Efter
hans død opstod arvetvistigheder, der endte med, at
grevskabet 1785 tilkjendtes grev Chr. Ahlefeldt. Efter grevens
død 1791 arvede sønnen grevskabet, hvilket han 1805 solgte
til staten for 920,000 Rdlr. I Kielertraktaten 1814
forbeholdt Kong Fredrik VI sig i en hemmelig paragraf
eiendomsret til grevskabet. Kongen solgte 1817 Laurvigen til
et interessentskab bestaaende af amtsforvalter Mich. Falk,
kjøbmand Matth. Sartz, provst Sartz og kasserer Børre
Gether. 1835 kjøbte etatsraad Wilhelm Treschow godset
og overlod det 1854 til sin søn Michael Treschow“[1]).
Under Fritzøe jernverk, i midten af det 18de aarh. med
2 masovne ved Fritzøe, hørte ogsaa jernverkene ved
Barkevig ved Brunkanæs — hvilket verk oprindelig, 1664—1691,
blev drevet for sig, — Hagenæs i Hedrum og Moholt i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
