Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udviklingen af en Iiigsadel i Danmark og Sverige
579
lemmer viste sig gjennemtrængte, idet de saa ivrigt stillede sig
iveien for Erkebiskop Jons hierarkiske Tiltag. Intet godtgjør
klarere end dette, hvor fuldstændigt det gamle
Lendermands-parti var bleven sprængt, hvor lidet Traditionerne fra dets
herskende Dage i Virkeligheden har havt at betyde, hvorledes
under de gamle Former en helt ny Aand havde gjort sig gjældende.
Aristokratiet kunde ikke opnaa at blive en selvstændig Magt i
Staten uden i Forening med Geistligheden; de to var naturlige
Allierede i Erkebiskop Jons og Audun Hugleikssøns Tid som i
Erling Skakkes og Erkebiskop Eysteins. Naar desuagtet
Repræsentanterne for de store Ætter, paa en Tid, da de havde
fuldkommen frie Hænder, istedetfor at søge at komme til Forstaaelse
med Hierarkiets Forkjæmpere, stødte disse fra sig og enigt
sluttede sig om de monarkiske Interesser som om sine egne: er det
et Vidnesbyrd om, at den indre Sammenhæng mellem dem og
deres Forgjængere i det 12te Aarhundrede, hvis Værdighedsnavne
de bar, og hvis Blod for en Del randt i deres Aarer, var brudt,
og at, hvad enten de efter Kjødet var Ætlinger af Magnus
Erlings-søns høibyrdige Tilhængere eller af de Stavkarle, der gjorde sin
Lykke ved at følge Sverre, saa stammede de aandigt allesammen
fra disse sidste.
Alligevel synes Lendermændenes Optræden under KongEiriks
Mindreaarighed og senere svage Styrelse at have indgydt dennes
yngre Broder og Eftermand paa Thronen en dyb Uvilje og at
have vakt hos ham Tanken om at fuldende Sverres Verk ved at
tilintetgjøre det sidste ydre Merke af en statsretlig Ordning, der
havde stillet den lokale Høvdingmagt Side om Side med
Kongedømmet. I Aaret 1308 udstedte han den bekjendte Retterbot,
hvorved Jarle- og Lendermandsværdigheden blev afskaffet og
hver den erklæredes for en sand Landsforræder, som i
Fremtiden maatte raade nogen ung Konge «at lade være flere
verdslige Høvdinger med verdslig Magt i Norge end dem, som var
komne af den rette Kongeæt».1 Han motiverer denne og
Retterbotens øvrige Bestemmelser ved at henvise til «den Fremfærd,
som adskillige Mænd i hans og hans Broders Barndom og en
Tidlang efter har brugt mod Kongens Thegner», og i en anden
Retterbot, udstedt nogle Aar forud, i hvilken det foreskrives,
hvorledes Rigsstyrelsen skal ordnes i en Konges Mindreaarighed,
udtaler han, at disse Forskrifter er givne, «for at slig uhørlig
Skade, som Riget fik, medens vi Brødre var Børn, med Guds
Miskund maa afvendes».2 Man faar dog ingen Oplysning om,
hvori denne «uhørlige Skade» bestod, og saa farligt kan det nu
1 Norges gl. Love, III. S. 74 ff. Jvfr. Munch, N. F. II., IV. 2. S. 483 ff.
2 Norg. gl. L„ III. S. 49.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
