Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.">580
Den norske Historie
efter hele Sammenhængen heller ikke have været. Det er
rimeligt nok, at en og anden Sysselmand, et og andet Medlem af
Formynderstyrelsen har benyttet den gunstige Leilighed, da der
ingen Kontrol førtes med dem, til at gjøre sig skyldig i
Udpresninger eller anden ulovlig Adfærd mod Menigmand.1 Men det er
tillige aabenbart, at Stormændene i politisk Henseende har følt
sig som ét med Kongedømmet, og at det har ligget udenfor deres
Evne at danne et Parti, hvis Tendens var i Strid med den
bestaaende strengt monarkiske Forfatning. Hine sterke Udtryk,
hvorefter man næsten skulde tro, at Kongedømmet havde
gjennemgaaet en alvorlig Krise, kan saaledes umulig tages efter
Bogstaven; man faar et Indtryk af, at Kong Haakon har overdrevet
for sig de Farer, der truede hans suveræne Myndighed, og at han
har betragtet de Skridt, han foretog sig for at sikre sig mod dem,
som langt mere betydningsfulde og paatrængende nødvendige,
end de i Virkeligheden har været.
Haakon den Femte var i visse Maader en ikke uværdig
Ke-præsentant for Sverres Æt og politiske System; han savnede
aabenbart hverken Kraft eller Dannelse; han viste sig i høi
Grad gjennemtrængt af Kongedømmets Mission: at være den
menige Mands Forsvar ligeoverfor al Slags Uret og
Undertrykkelse, og var meget aarvaagen i Opfyldelsen af sine Pligter i saa
Henseende; men han synes at have været et Stykke af en Pedant;
der synes at have været noget vist smaaligt og nærsynet ved
ham.2 Vi kan forstaa, at han ikke skjøttede om at vedligeholde
et Værdighedsnavn, hvortil der knyttede sig saadanne
Erindringer, og som endnu altid kunde bidrage til at vække den politiske
Ærgjerrighed hos en eller anden Stormand; men naar han
udtrykker sig", som om denne Værdighed indeholdt en virkelig
Fare, og erklærer hver den for en sand Landraademand,
der vilde prøve paa at faa den indført igjen, er det
umiskjendeligt, at han har lagt en overdreven Vegt paa de blot ydre
Former. Ophævelsen af Lendermandsværdigheden synes ikke at
have fremkaldt nogen Art af Bevægelse eller engang at have vakt
nogen Opsigt; Betterboten, hvorved den anordnedes, blev
udfærdiget af Kongen ganske paa egen Haand, uden at han synes at
have indhentet sine Baaders Mening, og uden at nogen af dem
nævnes som tilstedeværende eller medbeseglende; det hele gik
saa stille og lydløst af, som om det kun gjaldt en Forandring
i det ved Hoffet gjældende Ceremoniel eller Bang- og Titel-
1 Forfatteren af Arne Riskops Saga siger, at «alt, hvad Kong Eirik foretog sig,
efter at have faaet større Magt, tyktes Folket en Lindring». (Bisk.-Sög., I. 765.)
Herved maa nu erindres, at denne Forfatter staar paa et strengt kirkeligt
Standpunkt og følgelig har været sterkt indtagen mod Formynderstyrelsen.
2 Munch, N. F. H., IV. 2. S. 326.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
