Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kong Sverre (1902)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
Portrætter og Essays
Modsætning til det gamle Høvdingaristokrati; Olav Trygvessøn og
Olav den Hellige kristnede Riget ligeledes i skarp Modsætning til
det samme Høvdingaristokrati. Deraf fulgte, at det norske
Kongedømme maatte faa og fik en særegen Karakter og særegne
Opgaver. Det maatte faa en udpræget antiaristokratisk og i
Sammenhæng dermed ogsaa antihierarkisk Tendens; dets lige Vei
fremover til Ære og Magt maatte blive: at hævde og befæste sig
i sin historisk givne Stilling som den norske Kirkes Hoved og
det menige Folks Beskytter og Forsvarer ligeoverfor
Stormændene. Ved Thronfeiderne og Haarfagreættens Forfald under
Sigurd Jorsalfarers nærmeste Efterfølgere blev Kongedømmet mere
og mere ført ud af denne Vei, og ifølge Overenskomsten af 1164
syntes det at skulle faa en helt ny Karakter ved at drages ind i
de verdslige og geistlige Stormænds Kreds og stilles i et
afhængigt Forhold til Aristokrati og Hierarki.
Heri har Sverre kunnet se et Brud i den historiske
Sammenhæng, og derimod har han stillet Traditionerne fra Harald
Haarfagres, Olav Trygvessøns og Olav den Helliges Tid. Det er dette,
som for ham har været den hellige Olavs Lov, hvori han fandt
Retfærdiggjørelse for sin Optræden som Thronkræver. Den
populære, barbariske Opfattelse af Kongedømmet som en
Ættebesid-delse, en Privateiendom, og de dermed sammenhængende
Arvefølgeregler, hvorefter alle Kongesønner, uegte som egte, en eller
flere paa én Gang havde Krav paa at faa Del i samme, — det
har for ham bare været de døde Skal, den levende Kjærne har
været Kongedømmets demokratiske Karakter og Uafhængighed af
geistlige og verdslige Stormænd, givet med dets tidligere Historie.
Han har draget Konsekvenserne af denne Historie og
knyttet til dem theologisk-politiske Doktriner om Kongedømmets
guddommelige Indstiftelse og om Statens og Kirkens sideordnede
Stilling, som ved denne Tid just holdt paa at bryde igjennem og
siden skulde faa en saa stor Betydning i det almeneuropæiske
Statsliv, - Doktriner, som han vistnok har lært at kjende under
sin Ungdoms lærde Studier. Ved denne Kombination har han
dannet sig et statsretligt System, som ikke bare var ligesaa
moderat som det ved Overenskomsten! af 1164 fastslaaede, men endog
langt mere modernt og dertil langt bedre svarende til Norges
forudgaaende Historie, forsaavidt altsaa paa én Gang mere europæisk
og mere nationalt.
I Hævdelsen af dette System har Sverre kunnet se et Kald,
en virkelig Mission. Han har kunnet mene, at det var en
Vel-færdssag for det norske Folk, at det blev sin Fortid tro, — at
det vel ikke maatte forstene sig i gammel Vane og Skik, men at
ved alle Forbedringer Sammenhængens Traad maatte fastholdes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
