Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Holberg (1867, 1884)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
Portrætter og Essays
Den historiske Granskning har for det første den Opgave at
samle Stoffet med Omhu og rense det for alt faktisk urigtigt.
Derefter kommer en anden, ulige vigtigere og vanskeligere
Opgave: at udsondre det, som er væsentligt og betydningsfuldt, fra
det, som er tilfældigt og uvæsentligt, — det, der hører med i den
levende Sammenhæng, fra det, der bare er en livløs Bark, et
ufrugtbart, usammenhængende Grus. 1 Hensyn paa den første
af disse Opgaver —, i Hensyn paa Samlerflid og den blotte
Stofkritik — havde Holberg Ligemænd og endog Overmænd blandt
Samtidens Lærde. Men han var den eneste, der havde Begreb
om og Øie for den anden og høiere Opgave. «Jeg holder for,»
siger han, «at man bør stræbe at rense Historier fra Fabler og
Urimeligheder . . . Jeg holder ogsaa for, at man bør udfuge
unyttige og vidtløftige Ting, hvilket tilligemed det andet vanhelder
vore nye Historier og foraarsager, at det allerædleste Studium
kommer i Foragt.» At han opstillede denne sidste Grundsætning
og gjorde den gjældende i sit historiske Forfatterskab, — det
var noget nyt. Naar han udtaler sin Ringeagt for de formløse
Dynger, som den aandløse Samlerflid kjørte sammen, — de tykke
Folianter, broderede med Citater, hvis «Fedme er saa usund, at,
naar man tager bort det unyttige, er det, som naar der gaar Hul
paa en Blære; saa at fast intet uden Bindet bliver tilbage»,
-naar han haaner Manuskriptjægerne, «der, saasnart de træffer paa
noget muggent og mølædt, se det an som et Liggendefæ og rykke
det uden Valg ind i deres Historier», saa har vel dette i
adskilliges Øine kunnet gjælde som et Vidnesbyrd om, at han var en
Fiende af grundig Videnskab. Men i Virkeligheden viser det ham
staaende paa et høiere videnskabeligt Stade end nogen af
Samtidens Lærde Dry-as-duster, — baade de kritiske og de ukritiske,
— baade en Hans Gram og en Erik Pontoppidan.
Saameget godt der kan siges om Holbergs filosofiske og
historiske Forfatterskab, vil det dog altid i og for sig indtage en
underordnet Plads i Billedet af hans literære Personlighed. Naar
vi tænker paa Holberg, er det altid først og fremst Komediernes,
ikke Kirkehistoriens, Danmarkshistoriens eller de moralske
Tankers Forfatter, vi tænker paa. Vi erkjender i hans historiske
og moralfilosofiske Skrifter en sund, ærlig, klar og ofte baade
vidt- og fritskuende Aand. Men virkelig Storhed og Originalitet
har han kun naaet paa den komisk-satiriske Digtnings Omraade.
Alligevel var det de lærde, videnskabelige Studier, der optog det
meste af hans Liv; dermed begyndte han, dertil vendte han
tilbage. Hans satirisk-komiske Verker var Frugten af en «poetisk
Raptus». De fleste og bedste af hans Komedier - en Række af
Mesterverker, enkelte af allerførste Rang, den Dag idag den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
