Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian Fredrik og Karl Johan (1897)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristian Fredrik og Karl .Johan Gl
ingenting: — hverken sit svenske eller sit franske Fædreland,
hverken Revolutionen eller l’ancien regime, hverken
Folkefriheden eller de gamle Fyrstehuses nedarvede Herskerret. Hans
Politik var blot og bar Interessepolitik, uden Princip og uden Idé,
det rene Eventyrer- eller Lykkejægervæsen, der stiller sig til
Disposition for den Høistbydende.
Man kan beundre den Omtanke og Dv’gtighed, hvormed denne
Politik blev planlagt og gjennemført; men man maa være underligt
konstrueret for at kunne se i den noget ædelt og ophøiet.
Karl Johan fik at overvinde mange Vanskeligheder paa den
Vei, hvorpaa han slog ind 1812, og han klarte dem alle og
udviste derved megen baade Energi og Behændighed. For det
første gjaldt det at bringe til Taushed Oppositionen inden hans eget
Raad og inden den svenske Folkemening. Dernæst at faa
afsluttet med de mod Napoleon koaliserede Stormagter Traktater, der
tilsikrede ham den attraaede Betaling for det Arbeide, han paatog
sig i deres Tjeneste. Og saa endelig, — og det viste sig at være
den sværeste Del af Opgaven, — at sørge for, at de ved
Traktaterne givne Løfter blev opfyldte. Han vilde, — for en Sikkerheds
Skyld, — have Betalingen forud; hans Forbundsfæller vilde, —
ligeledes for en Sikkerheds Skyld, — at han først skulde gjøre
Arbeidet. De mistroede hverandre gjensidig og øiensynlig fra
begge Sider med den bedste Grund. Karl Johan maatte finde sig
i at gjøre Arbeidet først, men udviste derunder en saa tvetydig
Holdning, at hans Forbundsfæller svævede i den største Angst
for, at han skulde svigte dem og gaa over til Modparten (hvilket
han ogsaa alvorlig tænkte paa). Og han følte sig saa overtydet
om, at han, naar Faren vel var overstaaet, vilde blive snydt for
den stipulerede Løn, at han greb det Parti at skaffe sig Lønnen
paa egen Haand, ved sin Marsch ind i Holstein, — et dristigt
Eksperiment, der indbragte ham Kielertraktaten, men som let
kunde have kommet ham dyrt at staa, saafremt han havde
havt at bestille med en kløgtigere Politiker end Fredrik den
Sjette, der i denne kritiske Tid havde den Skjæbne altid at
gribe feil, enten ved at være for langsom eller for hurtig til at
beslutte sig.
Karl Johan kunde tro at staa ved sit Maal. Det var en kroget
Vei, som havde ført ham did, og Maalet svarte ogsaa aldeles
hertil. Kielertraktaten er en Skamflæk, — en af de styggeste —, i
Europas nyere Historie; den er stridende mod Folkeret, Moral,
Velanstændighed; ved den er de agtværdigste Følelser og Forholde,
— god gammeldags Lojalitet, undersaatlig Hengivenhed for det
nedarvede Fyrstehus, et gammelt Riges Hæder, et helt Folks
Nationalfølelse, - bleven traadt under Fødder, for at en Eventyrer,
5 — Sars: Samlede Verker IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
