Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian Fredrik og Karl Johan (1897)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(il
Portrætter og Essays
en forhenværende Jakobiner, kunde komme til at sidde trygt paa
den Throne, som Tilfældet og falske (idetringeste for en
væsentlig Del falske) Forespeilinger og Forhaabninger havde aabnet
ham Adgang til.
Det er sandt, at Kielertraktaten af Samtidens Nordmænd
almindeligvis blev seet i et endnu hadefuldere Lys end det, hvori
den kunde eller burde sees, — som om Norge ifølge den skulde
blive svensk Provins, indlemmes som en integrerende Del af det
svenske Rige. Hvad Kielertraktaten fastslog, var alene, at Norge
skulde forenes med Sverige; i Hensyn paa Vilkaarene for denne
Forening bestemte den ikke andet end dette rent negative, at
Foreningen ikke maatte ske som en ligefrem Indlemmelse af
Norge i Sverige.
Karl Johan har i en Tale til det norske Storthings
Præsidenter 5te Mai 1828 rost sig af, at det var ham, det skyldtes, at
Norges Afstaaelse fik denne for Nordmændenes Nationalfølelse mindre
stødende Form, og at det virkelig forholder sig saa, er bleven
stadfæstet ved den senere Granskning af Aktstykkerne. Medens
det i det oprindelige Udkast til Traktatens Art. § 4 heder, at
samtlige «norske Biskopsdømmer og Stifter skal med fuld
Eiendoms-ret og Suverænitet tilhøre Sveriges Rige og indlemmes i samme»,
er dette ved den endelige Redaktion bleven forandret, — utvivlsomt
efter Karl Johans Initiativ, — derhen, «at de norske
Biskopsdømmer og Stifter skal tilhøre med fuld Eiendomsret og Suverænitet
Kongen af Sverige og danne et Kongerige, forenet med Sveriges
Rige». Man bar sammenholdt dette med tidligere Ytringer af
Karl Johan, der peger i samme Retning, som t. Eks. da han i
1812 i en Kreds af svenske Politikere udtalte, at, hvis bare
Nordmændene vil forene sig med Sverige, maa de give sig en
Forfatning, som passer for dem, og sørge for sit Lands Forsvar, som
de finder for godt — Kongen af Sverige skal samtykke i alt; —
og man har heraf taget Anledning til at deklamere om hans
Visdom og Ædelmod, hans Agtelse for det norske Folks
Nationalfølelse, — om hvorlunde han fra først af indsaa, at den
norsksvenske Union maatte bygges paa begge Folks Selvstændighed og
Jævnbyrdighed, — om hvor miskjendt han blev af Nordmændene,
da de reiste sig mod ham i 1814, skjønt han jo vilde ganske det
samme, som de vilde o. s. v. Eller man har taget Anledning heraf
til at deklamere om, hvor troløs og egennyttig han var: Her kan
I se! han tænkte bare paa sig selv og sit Dynasti, ikke paa
Sverige; hans Politik var usvensk, ikke blot forsaavidt, at han valgte
Norge istedetfor Finland, men ogsaa forsaavidt, at han valgte
Norge, ikke for Sverige, men for sig selv, idet han fandt det
fordelagtigst at have to Riger fremfor at støbe dem sammen til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
