Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wergeland og Welhaven (1900)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
Fortrætter og Essays
ikke formaaede at give sig selv, blev ham saa at sige paanødt
udefra. Ensomheden drev ham mere tilbage paa sig selv.
Eftersom det blev stille omkring ham, eftersom det maatte gaa op for
ham, at han havde draget meget for korte Linjer i sit
Fremtidsperspektiv, kom der mere Ro og Ligevægt i hans Sind. Han blev
ikke modløs eller bitter, men mindre febrilsk, mindre rastløs, saa
han kunde fordybe sig mere end før i et enkelt Rillede, en enkelt
Stemning. Eftersom han saa sig stængt ude fra Menneskenes
Samfund, søgte han sin Tilflugt i Naturen. Han havde altid elsket
den og næsten, kan man sige, gjort den paa urmenneskelig Vis
til Gjenstand for et Slags religiøs Dyrkelse; den fremstillede sig
for hans Fantasi og Verdensopfatning som et fra først til sidst
sammenhængende og besjælet Hele, hvis Liv han forstod og
levede med som ingen anden. I hans Ensomhed blev dette hans
Samfund med Naturen inderligere, dybere end nogensinde før;
deri fandt han Vederlag for alle sine Tab, og dette blev for hans
Digtning den rigeste Fornyelsens Kilde, hvoraf den fremgik i
stadig voksende Skjønhed og Renhed.
De af hans Digterverker, som stammer fra den Periode i hans
Liv, da han kaldte sig og med fuld Føie kaldte sig en banlyst
Mand (som «Jan van Huysums Rlomsterstykke», «Jøden»,
«Jødinden», «Den engelske Lods» o. fl.), staar altsaa i rent kunstnerisk
Henseende fordetmeste høit over hans Ungdomsdigtning. Det
gjælder om dem, som om denne, at de gjør et Indtryk af at være
raskt nedrablet, frembragt uden nogen Anstrengelse; men paa
samme Tid udmerker de sig ved lys Orden og en ofte indtil
Fuldendelse letflydende Versifikation. Læseren bliver ikke trættet
og forvirret ved alskens Digressioner, Parentheser og løse
Idéassociationer. Disse Verker forener Improvisationens friske Kraft
med en Stemningsfylde af Inderlighed, som man savner i
Wergelands Ungdomsdigtning. Til dem vender vi derfor gjerne tilbage.
Til dem har Wergelands Popularitet som Digter været knyttet
og vil vel vedblive at være det. Men for at faa det rette Regreb
om Dimensionerne af hans Aand maa man tage med hans
Ungdomsdigtning, særlig «Skabelsen, Mennesket og Messias». Ved at
gjen-nempløie dette «taagefyldte, bundløse Verdenshav», som Welhaven
har kaldt det, og de øvrige Verker fra hans Sturm- og
Drang-periode, bliver man vel ofte baade træt og mødig, baade forvirret
og forarget; men man beholder dog til syvende og sidst et
Indtryk af noget stort og fantasimægtigt, af en verdensomfattende
Sympathi, en Trang og en Evne til at samle den hele Tilværelse,
Naturen og Historien, i ét Grundsyn, som virker imponerende og
søger sit Sidestykke.
Det er fremdeles nødvendigt, for at faa det rette Regreb om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
