Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wergeland og Welhaven (1900)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wergeland og Welhaven
115.
hans Digterbegavelses Art og Omfang, at man følger ham i hans
journalistiske, politiske og filanthropiske Virksomhed, hans Arbeide
for Almueoplysning og Folkeopdragelse. Man har eiteret hans
bekjendte Ord paa Dødsleiet: «Jeg var intet andet end
Digter»-til Støtte for den Opfatning, at hans mange Udflugter paa det
praktisk-politiske Omraade var til Skade for hans politiske
Udvikling, og at han selv paa sit yderste indsaa dette. Det er vel
muligt, at Ordene virkelig bør forstaaes som Udtryk for en Følelse
af Anger, — at Wergeland selv i et mismodigt Øieblik, ved Tanken
paa alle de Gjenvordigheder, han paadrog sig som
Syttendemai-mand, Redaktør af «Statsborgeren» o. s. v., virkelig har kunnet
hylde denne Opfatning; den maa ikke desto mindre erkjendes at
være i Hovedsagen urigtig. Det poetiske Program, han opstillede
i sin Ungdom i disse Ord: «De sande Digtere stod i Spidsen for
sin Tid. Som fagre Luftsyn foran den susende Snekke glimrede
deres Høibilleder foran deres Tid. Vi ville Digtere, som ikke bo
i Himlen for at spytte paa Jorden, — som forstaa sin Tid, deltage
i dens Krav, oplyse den derom og paaskynde dens Idrætter og
Flugt» —, dette Program, som han vedblev at hylde i Praksis hele
sit Liv igjennem, svarte uden Tvivl aldeles til hans Begavelses
eiendommelige Art og Væsen. For Digtere med et mere udpræget
artistisk Anlæg kan det være nødvendigt eller nyttigt at begrænse
sig mest mulig til sin Kunst og holde sig udenfor det
praktisk-politiske Liv. Men for en Begavelse som Wergelands, — saa
impulsiv og ekspansiv, saa overflødig rig paa Initiativ, — maatte et
sligt Afsperringssystem være unaturligt, — saa unaturligt, at vi
maa tro, at han derved snarere vilde have hemmet end fremmet
sin rent poetiske Udvikling. Hans Digtning vilde maaske være
blevet mere feilfri, om han havde indskrænket sig til at sidde i
Stilhed paa sit poetiske Kontor og ikke givet sig af med politisk
Agitation eller Arbeide for Almenoplysning; men den vilde have
tabt i Hensyn paa det, som just giver den størst Værd i vore
Øine: Friskheden, Stilens paagaaende Umiddelbarhed og Energi,
som hænger sammen med, at den var knyttet til og fremgik af
et rastløst arbeidende, af alle Tidens Spørgsmaal sterkt optaget
Liv. Og derom er vi vel nuomstunder enige, at vi helst vil have
ham, som han er; vi vil aldeles ikke undvære Politikeren,
Filan-thropen, Folkeskribenten, den utrættelige Avisskriver Wergeland;
vi føler, at naar dette tages bort, bliver ogsaa Billedet af Digteren
Wergeland lemlæstet. Bjørnson sagde i sin Tale ved
Wergelands-statuens Afsløring, at, naar Wergeland i en vis Periode af sit Liv
pleiede at gaa med Lommerne fulde af Træfrø, som han kastede
ud nu og da paa sine Spadserture, og vilde have sine Kamerater
til at gjøre det samme, — «thi ingen kunde vide hvad der vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
