Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Sverdrup (1898)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
Portrætter og Essays
ste. Man stillede sig fra først af det Maal: at stifte Parti, at
blive Partifører, og hans Talekunst udvikledes i Overensstemmelse
dermed til den Slags Virtuositet, som aldrig er udsat for at slaa
feil, som er paa rede Haand til enhver Tid og ved enhver
Gjenstand; men en saadan Virtuositet opnaaes ikke let uden paa
Inderlighedens og Originalitetens Bekostning. Den Veltalenhed, som
strømmer saa villigt, saa stadigt og ensformigt jevnt, næres ikke
fra Tanke- og Følelseslivets dybeste Dybder; den maa have sine
Kildespring længere oppe. Han var den fødte Politiker: —
Striden og Diskussionen var hans Livselement, — og «en Politiker
uden Magt er en Uting», som han udtrykte sig engang.1 Han
havde den fødte Politikers Magtbegjær, og det vistnok i en
særdeles udpræget Grad; at vinde Magt, øve Magt og føie sin Magt
var hans Passion. Men for at vinde Magt er det nødvendigt at
tale et Sprog, som det store Publikum forstaar eller kan bringes
til at forstaa.
I en Tale fra den Tid, da han stod paa Høiden af sin
Indflydelse og Anseelse (i Anledning af Statsraadssagen 1880) sagde han:
«Naar man er ung, er man lidt tilbøielig til at bruge særdeles korte
Linjer i Perspektivet; men eftersom ens Erfaring vokser, bliver
Linjerne længere og længere, og man faar den Lærdom, som
aldrig glemmes: du maa være paa Høiden med dit Folk, hverken
mere eller mindre, hvis du vil være en dygtig Politiker.» Ved
andre Ledigheder har han sagt: «Jeg er altid paa den Side,
hvor Nationen maa antages at være.» — «Saalænge jeg har den
Ære at være offentlig Mand, vil jeg staa, hvor det norske Folks
Pluralitet staar, saaledes som den afspeiler sig i Storthinget» —
han gjentog oftere den gamle Sætning: naar den store Flerhed
af Folket har Uret, saa har den Ret o. s. v. Disse og lignende
Udtalelser er med Urette bleven taget til Indtægt for den Paastand,
at han altid mere var sit Partis Tjener end dets Leder, og at han
selv følte og erkjendte det, — at han følte og erkjendte, at hans
Rolle reducerede sig til at være Redskab, «politisk Digter paa
opgivne Rim», og at han ikke prætenderede noget høiere. Han
stod jo i det første Afsnit af sin offentlige Løbebane, gjennem en
lang Række af Aar, fordetmeste i Minoriteten og stod der uden at
svigte eller blive modløs, og vi ved, at han paa sine gamle Dage
arbeidede med det Maal for Øie: at sprænge den Majoritet, hvis
Leder han havde været, for at skabe en ny. Men forsaavidt
ligger der i de nævnte Udtalelser en Selverkjendelse, som rent
praktisk-politiske Hensyn altid synes at have øvet en afgjort
bestemmende og begrænsende Indflydelse paa hans Tankeliv og
Aands-udvikling. Hans Tale var altid beregnet paa at naa frem til det
1 Talén i Anledning af Statsraadssagen 1880.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
