Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. A. Munch (1862, 1896, 1903)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
Portrætter og Essays
Folks Historie», forsaavidt det kan siges, at han ved
Udarbejdelsen af dette Verk, saa stort et Værd det end har, er kommet
udover sine Evners rette Omraade, saa vidtstrakt end dette var.
Ved de Ord af Niebuhr, som han har sat som Motto paa de første
6 Bind af Verket: «Ich werde suchen die Kritik der Geschichte
nicht nach dunkeln Gefühlen, sondern forschend, auszuführen,
nieht ihre Resultate, welche nur blinde Meinungen stiften, sondern
die Untersuchungen selbst in ihrem ganzen Umfange vortragen,»
har han betegnet Verkets rette Væsen og egentlige Styrke. Han
havde, som han siger i Fortalen til første Bind, «ingen slagen
Landevei at ile jevnt frem paa, men han maatte selv Skridt for
Skridt bane sig Vei med Øksen og Spaden i Haand»; han havde
«ikke alene naturlige, men endog kunstige Hindringer at rydde
tilside og træde under Fødder»; «derfor har Fortællingens Gang
oftere maattet afbrydes af Digressioner og Undersøgelser,
formelige Afhandlinger, om man saa vil». Det er disse Digressioner,
som har givet og giver Verket dets fremragende videnskabelige
Betydning.
Men «Det norske Folks Historie» var ikke bare bestemt for det
videnskabeligt interesserede Publikum. Det var fra først af en
Boghandler-Spekulation, beregnet paa den store læsende
Almenhed. Det skulde ikke bare give Historiens Kritik («die Kritik der
Geschichte»), men Historien selv. Disse to Formaal var saa
væsentlig forskjellige, at de ikke lod sig rigtig godt forene i det
samme Verk. Og medens Munch var rustet som faa til
Løsningen af den ene Opgave — de kritiske Forarbeider — strak han
langtfra i samme Grad til for Løsningen af den anden: en tildisse
Forarbeider støttet Fremstilling af Nationens historiske Liv og
Udviklingsgang. Han var Bydningsmand, ikke Bygmester. Hans
Evne gik i Retning af at fremskaffe, kritisk sigte og bearbeide det
Materiale, som historisk Kunst og historisk Tænkning behøver,
ikke i Retning af at bruge det.
Historieskriveren maa, efter Macaulays bekjendte Udtryk, for
at løse paa en fyldestgjørende Maade sin Opgave være noget af
en Digter og noget af en Filosof. I Munchs Begavelse var vistnok
ikke Digteren og endnu mindre Filosofen saaledes repræsenteret,
at han kunde blive nogen rigtig god Historieskriver. Han havde
kunstneriske Anlæg i flere Retninger — han var meget musikalsk
og udmerkede sig allerede i Guttedagene ved sin Dygtighed som
Tegner —, men Stilkunstner blev han aldrig. Han drev det, ved
megen Øvelse, til stor Færdighed og Flinkhed i at udtrykke sig
skriftlig; hans Stil er overalt, hvor han har gjort sig nogen Umag
med Udarbeidelsen, grei og letflydende og behagelig, forsaavidt
den er fri for alt tilgjort, alt uegte Væsen, men den er paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
