Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. A. Munch (1862, 1896, 1903)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
P. A. Munch.
229
anden Side noget tør og bleg, lidet individuel og uden Ild. Han
havde Opdagerens Fantasi, men ikke Digterens, ikke den
billed-dannende. Han var altfor besat af Opdagerens rastløse Uro og
Higen fremover mod nye, altid nye Lande, til at kunne fordybe
sig saaledes, leve sig saaledes ind i en vis givet historisk Tid, at
hans Fremstilling af den kunde blive, hvad historisk Fremstilling
efter Michelets Udtryk skal være: en Gjenopstandelse til nyt Liv
(une résurrection). Hans Aand var ensidig anlagt paa Analyse,
ikke paa Synthese, derfor heller ikke filosofisk i Ordets høiere
Mening. Han var stor som Gransker, ikke som Tænker. Han
udviste en gjennemtrængende Skarpsindighed, hvor det gjaldt at
gjennemforske den mere stofmæssige Side af Historien eller de
ydre materielle Fakta og Former, hvori det historiske Liv har
aabenbaret sig; men hvor det gjaldt at paavise de indre Kilder,
hvoraf dette Liv er udrundet, Motiverne, som har sat det i
Bevægelse, den dybere Sammenhæng, som forbinder, alle Enkeltheder
til et stort lovmæssigt Hele, var han ofte ligetil naiv og røbede
en endog merkelig Mangel paa Evne til at sondre mellem stort
og smaat. Han var, med andre Ord, trods sin vidt omfattende
Begavelse Specialist, vistnok en sjelden mangesidig Specialist, som
bevægede sig med en forbausende Lethed og Sikkerhed paa
forskjellige Omraader, men dog overalt den specielle Forsknings, ikke
den generaliserende Tænknings eller den kunstneriske
Fremstillings Mand.
Det skulde efter dette synes, som om det havde været bedre,
om Munch havde indskrænket sig til at levere en Række kritiske
Afhandlinger over norsk Historie istedetfor at skrive denne selv
i hele dens Omfang. Afhandlingerne, som afbryder Fremstillingen
i «Det norske Folks Historie» — «Digressionerne», som han gjør
Publikum Undskyldning for i sin Fortale —, er ofte ypperlige,
Mønstre paa skarpsindig indtrængende og omsigtsfuld Kritik;
Fremstillingen selv derimod lider under visse iøinefaldende
Mangler, er altfor bred og udtværet og fremhæver ikke Hovedpunkterne
med tilstrækkelig Styrke og Skarphed.
Man kunde fremdeles være fristet til at ønske, at han havde
holdt sig til Norges og Nordens ældste, historiske eller
halvhistoriske Periode istedetfor at fortsætte saa langt frem i Tiden, som
han gjorde i sin Fremstilling af det norske Folks Historie. Den
ældste Periode frembyder de største og taknemmeligste Opgaver
for Kritiken — just saadanne, som passede for en Gransker som
Munch med hans geniale Gjetnings- og Kombinationsevne og
omfattende Kundskabsfylde. Eftersom man kommer længere frem,
bliver Opgaverne mindre og mindre lønnende. Det historiske Liv
skrumper mere og mere ind, flyder mere og mere langsomt i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
