Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. A. Munch (1862, 1896, 1903)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
Portrætter og Essays
engang fundne Leie og ophører tilsidst næsten aldeles at ftyde.
Dette gjælder da særlig Unionsperioden, det Afsnit, som Munch
kom til at behandle i de to sidste Bind af «Det norske Folks
Historie».
Det kunde vel siges, som han har sagt i Fortalen til det første
af disse Bind, at hans Bearbeidelse af dette Tidsrum af Norges
Historie «i næsten høiere Grad end af de foregaaende var en
Fremtrængen paa aldeles ubanet Vei, et Slags Oprydden af et
fuldkomment Vildnis, hvor man kun med usigelig Møie kunde
arbeide sig frem». Selve Stoffet til Unionsperiodens Historie var
mere spredt og vanskeligere at indsamle end Stoffet til de
forudgaaende Perioders Historie. Men det var paa den anden Side i
sig selv langt mindre interessant og kunde aldrig ventes at faa
nogen større Interesse, hvor mange nye Fund der blev gjort, og
hvor omhyggelig der blev gravet efter i alle Kroge, eftersom det
jo altsammen vedkommer ikke Spirerne til et voksende Liv, men
bare de visne Bester af et hendøende. Unionsperiodens norske
Historie frembød vel, saa aldeles ubearbeidet som den var, før
Munch tog sig for at fremstille den, nok af Knuder at løse, nok
af Spørgsmaal, endog vanskelige Spørgsmaal for den kritiske
Granskning; men da det her gjaldt en Periode med et svagt
pulserende eller næsten stillestaaende historisk Liv, var disse
Spørgsmaal, endog de vanskeligste, fordetmeste saa smaa og af en saa
snæver og speciel Art, at det, i Hensyn paa Historieforskningens
væsentlige Formaal, maatte synes saa temmelig ligegyldigt, om de
blev besvarede paa den ene eller paa den anden Maade, eller om
de overhovedet blev besvarede.
Man kunde vel mene, at en Forskerevne som Munchs var for
god til at sysselsættes med Indsamlingen af et sligt Stof og
Løsningen af slige Opgaver, — at det var et Misbrug af Kræfter, naar
en genial Begavelse, som med saa lysende Fremgang havde
drøftet de store Spørgsmaal om «Bacers Udspring, Sprogs Forgrening»,
blev sat til at rode aarevis i et historisk Ørkenbeltes Sanddynger
for at bringe paa det rene, om Kari Skindstak var en Datter af
Kari Træstak, eller hvilket Aar der var det rette Dødsaar for en
Mand, om hvem man ikke ved mere, end at han hedte saa og saa,
og aldrig kan faa vide mere end dette, eller andre ligesaa
intetsigende Ting. Selv havde han imidlertid neppe nogen Følelse
heraf. Det ser ud til, at han i en meget høi Grad havde
Specialisternes sedvanlige Tilbøielighed til at sætte overdreven Pris
paa, hvad der er nyt og sjeldent, uden Hensyn til Nytten eller
den Brug, som kan gjøres deraf. Hvor han stødte paa noget
dunkelt, en uløst Knude, en uopklaret Gaade, der vaktes hans
Nysgjerrighed eller Opdagerfantasi; Undersøgelsen i sig selv inter-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
