Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnstjerne Bjørnson 8. December 1832—8. December 1902 (I.) (1902)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
Portrætter og Essays
(len fødte Høvding og Handlingens Mand, med den mægtige
Vilje, den bydende tillidvækkende Personlighed, det raske og
rige Initiativ, den geniale Evne som Taler, Fører og Polemiker.
Til enhver stor Evne svarer en Trang til at bruge og udvikle
den. Om vi tænker os Bjørnson hensat til et Milieu, hvor han
ikke havde Leilighed eller Adgang til at udvikle andet end sit
Digtergeni, maatte Følelsen af andre uforløste Evner i ham have
virket forstemmende paa hans hele Væsen. Hans Digtning vilde
vel sandsynligvis, under en saadan Forudsætning, have faaet et
større Omfang, men den vilde neppe have naaet op til større
Høider. Og man vilde bare have lært at kjende den store
Digter, ikke tillige den store Taler, den kampdjærve Stridsmand og
geniale Agitator, med andre Ord: Billedet af hans Personlighed
vilde idethele være blevet langt mindre rigt og vældigt, end
det nu er blevet.
Ingen benegter nuomstunder, at, naar Bjørnson ikke har
ladet sig nøie med at være Digter, men har kastet sig ind i den
politiske Strid og lagt an paa at blive Fører for sit Folk, i videste
Omfang, saa har han forsaavidt fulgt et naturligt Kald, som hans
Evner har ligget derfor. Derom har man vel egentlig været
enig fra første Færd. Ligesaa klart som det blev ved hans
poetiske Debutarbeide, at i ham en født Digter var traadt op,
ligesaa klart fremgik det af hans første Avisartikler, hans første
offentlige Taler, hans første politisk-polemiske Felttog, at man
her stod ligeoverfor en fremragende Begavelse som Fører og
Leder. Men ligesaa enig som man vistnok har været om at
anerkjende hans store oratoriske og agitatoriske Begavelse,
ligesaa vidt har Meningerne gaaet ud fra hinanden i Hensyn paa den
Brug, han har gjort af denne sin Begavelse.
Bjørnson har deltaget som en af Venstres Ordførere og ledende
Mænd i den store og ofte saa bitre og voldsomme Partikamp
som har fundet Sted hos os i den sidste Menneskealder. Han
har været en af de allervirksomste inden sit Parti og ofte gaaet
i Spidsen, særlig i de kritiske Øieblikke, naar det saa mest truende
ud og Modet syntes at svigte hos de andre. Det var ikke til at
undres paa, at denne hans Virksomhed til en Begyndelse alene
blev paaskjønnet af hans Partifæller, medens den bare paadrog
ham Had og Uvilje inden Modpartiet. Ikke engang Wergeland
blev saa hadet og hudflettet, som Bjørnson er blevet det under
Partikampens værste Rier. Det har ikke skadet ham; tvertom
han har vist bare havt godt af det.
«Kjæmpen, som hades,
hævdes til Høvding,»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
