Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnstjerne Bjørnson 8. December 1832—8. December 1902 (I.) (1902)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
Portrætter og Essays
og Reformator har gjort en Indsats i vor nationale Udvikling,
som har Værd for alle Tider, og som ikke vil kunne skjæres
bort, uden at vi alle blev mindre derved.
Til at bane Vei for en retfærdigere, mere forstaaelsesfuld
Opfatning af Rjørnson hos hans politiske Modstandere, maa vel
ogsaa et Træk i hans Væsen og hans Gjerning blive medvirkende,
som kanske er det dybeste og mest karakteristiske af alle, skjønt
det vel først i en senere Tid har traadt klart frem for Alverden,
og det er: hans afgjorte Modsætning til al Slags Radikalisme.
Saa udpræget en Friheds- og Fremgangsmand han er ifølge hele
sin Natur: radikal har han aldrig været, ikke i sin Politik og
allermindst i sin Digtning. En Modefilosofi, som forkynder
radikal Omvurdering af alle Værdier og har virket lokkende og
blændende ved sin Form og sin tilsyneladende djærve
Konsekvens, saa vi sporer dens Indflydelse hos de fleste af vore yngre
Forfattere, har prellet af paa hans sunde Natur og sikre Instinkt.
Ligeoverfor en Digtning, som er bleven beundret for det Mod,
hvormed den gaar løs paa selve Statens, Samfundets, Moralens
Grundvolde og stiller Individet op mod Samfundet, Naturen eller
Livet mod Moralen, som om det gjælder at vælge enten det ene
eller det andet, har han stillet en Digtning, hvis Tendens gaar
ud paa, at det nye bør knyttes saa meget som muligt og saa
nær som muligt til det gamle, — at det gamle bør bevares, saa
langt det fremdeles har Livskraft, forat det nye kan finde saa
meget Grund som muligt at spire og vokse i, — at det er inden
Samfundet — inden Familien og Staten, at Personligheden alene
kan udvikles og frigjøres, at Moralen er en Sum af alle
forudgaaende Slegters Livserfaring, og at et sundt og sterkt Menneskeliv
alene kan leves paa den derved givne Grundvold. Det har ikke
manglet paa Stemmer, som har udtalt, at der skulde være noget
halvt eller noget fladt ved dette Livssyn. Halvheden er nok
snarest paa disse Godtfolks egen Side, forsaavidt det er en halvt
eller mindre end halvt forstaaet Videnskab, ud af hvilken de
taler. Hvad den sande Videnskab, — baade den historiske og
den filosofiske — lærer os, stemmer nok særdeles vel overens
med Tendensen i Rjørnsons Digtning. Den lærer, at de store
Modsætninger i Livet, som paa nært Hold synes saa uforsonlige,
ved et videre Overblik viser sig at betinge hinanden gjensidig,
at de forholder sig til hinanden som forskjellige Sider af den
samme Sag, saa det gjælder saa meget som muligt at
sammenfatte dem i sin Retragtning. Den indskjærper, at det er umuligt
at reformere paa nogen varig og virksom Maade uden samtidig
at konservere, ligesom det er umuligt at konservere uden at
reformere, — at Radikalismen altsaa, som vil gjøre rent Rord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
