Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnsons Plads i Norges politiske Historie (III.) (1902)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson
265
Det er vel ogsaa nuomstunder almindelig erkjendt (eller det
holder ialfald paa at blive det), at Wergelands Virksomhed som
Politiker, Avisskriver, Folkeskribent ikke bare var et naturligt
og nødvendigt Udslag af hans Væsen og maa tages med, naar
vi vil danne os det rette Begreb om hans Begavelses Vidde og
Fylde, men at den ogsaa bortseet herfra har bragt et varigt
Udbytte og havt stor Betydning for vort Folks Historie. Han gjorde
sig skyldig i mange Misgreb; han kunde være til det yderste
uvøren og ubetænksom i sit Avisskriveri som i sin offentlige
Optræden idethele og skadede vist ofte den Sag, han vilde tjene,
ved sine Overdrivelser og Fantasterier; ifølge sit udpræget lyriske
og hyperidealistiske Væsen pleiede han at stile mod saa
fjerntliggende Maal og at lægge slig ivei og stige saa høit tilveirs, at
han ikke kunde faa Folk med sig. Men, — trods alt, — han
staar dog for os som den centrale Skikkelse i den store
Gjæ-rings- og Gjennembrudsperiode i 30-Aarene, hvormed det nye
Norge egentlig kan siges at begynde. Perioden bliver nævnt og
medrette nævnt efter ham: Wergelandstiden. De Tanker og
Tendenser, hvorved den er karakteriseret, har fundet det klareste
og fyldigste Udtryk i hans Personlighed og hans Virksomhed,
baade den politiske og den poetiske. Han kastede ved sit Geni
Glans over Arbeidet med at gjennemføre det norske Folks
Selvstyre og den norske Stats Suverænitet, som blev taget op i denne
Periode, og der tilkommer ham allerede paa Grund deraf en Del
af Fortjenesten for, hvad der blev udrettet paa disse Omraader.
Og, om han end ofte opstillede Maal, hvorved han forregnede
sig, forsaavidt som de laa helt udenfor Samtidens Rækkevidde,
saa har det dog vist sig, at han derved gav Impulser til Vækkelse
og Veiledning for senere Tiders Arbeide. —
Vi kan vel, ifølge den nære Overensstemmelse mellem
Wergeland og Bjørnson, føie os saa temmelig tryg paa, at, som det
er gaaet med Dommen over den enes politiske Virksomhed,
saaledes vil det ogsaa komme til at gaa med Dommen over den
andens. —
Bjørnsons Deltagelse i Politiken synes hidtil mest at have
været iveien for den fulde og almene Anerkjendelse af hans
Storhed som Digter og Personlighed. «Digterpolitikeren» har
været et blandt hans Fiender meget yndet Skjeldsord, som har
været slængt efter ham i det uendelige, som om dette Ord skulde
udtrykke en aldeles umulig og urimelig Kombination.
Høire-partiets Organer har en og anden Gang i et Anfald af
IJøi-modighed eller streng Betfærdighedsfølelse sondret mellem
Digteren og Politikeren og reserveret sin skyldige Agtelse for den
første, idet de fældte Fordømmelsesdommen over den sidste;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
