Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Bjørnstjerne Bjørnson (IV.) (1904)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
Portrætter og Essays
har Brug for den — — —. Denne sunde og kraftige Rythme,
dette harmoniske Vekselbrug, hvorved han omsætter Handlekraft
til digtende Skaberevne eller omvendt, og praktisk beviser Loven
om de sjælelige Kræfters «Ækvivalens», er noget af det ogsaa i
psykologisk Henseende mest fængslende ved denne Digter.»
Bjørnson har, som vi alle ved, baade som Digter og som
Politiker var et en afgjort Friheds- og Fremgangsapostel. Men
ved Siden deraf gaar der et dybt konservativt Drag gjennem
hans Væsen, saadan som det fremtræder i hans Verker. Vi ser,
at han ofte har følt Trang til at «vende tilbage, ofte en lang Vei,
for at tage med, han foreløbig havde skudt tilside». Han bar
kjæmpet for Reformer paa mange Omraader, ofte med voldsom
Iver og Kraft; men et merkelig sikkert poetisk og filosofisk
Instinkt har bevaret ham fra nogensinde at glide over i Radikalisme.
Han har saa sterkt som nogen hævdet Individets Bet,
Personlighedens Betydning, men han har paa samme Tid aldrig glemt
eller tabt afsyne Nødvendigheden af de store Forbundsmagter i
Menneskelivet. Bedre end nogen anden af vore Digtere har han
forstaaet eller følt, at ved disse store og dybe Modsætninger
gjælder det til syvende og sidst ikke et Enten—Eller, men et
Baade—Og. Han har forlængst forladt den «Barnetroens Grund»,
hvorpaa han stod i sin Ungdom, og har siden paadraget sig en
Række Banstraaler fra orthodoks-theologisk Hold for sit
Fritænkeri ; men han er aldrig blevet antikristelig, endsige
antireligiøs. Det er baade sandt og vakkert, naar Collin siger, at
Bjørnson «lige fra først af til den seneste Tid har indspundet en
gylden Traad af den uforgjængeligste Del af Kristendommen i
sin Digtning». «For mig klinger gjennem al hans Digtning
Melodien i dette enkle Digt, som han i «En glad Gut» lader Baard
Skolemester synge, som Summen og Kjernen af al sin
Undervisning:
Elsk din Næste, du Kristensjæl,
træd ham ikke med jernskod Hæl,
ligger han end i Støvet!
Alt, som lever, er underlagt
Kjærlighedens Gjenskabermagt,
bliver den bare prøvet.
Noget høiere end denne Børnelærdom har den menneskelige
Kultur ikke frembragt.»
Det fremlyser af hvert Blad i denne Bog, at Forfatteren nærer
en enthusiastisk Beundring for Bjørnson og hans Verker. Dette
er jo, som det skal være. Det er jo et Hovedvilkaar at kunne
trænge rigtig dybt ind i et Emne, at man har det kjær. Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
