Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. O. Vinje (I.) (1900)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. O. VINJE.
I.
Vinje var alle sine Dage en hjemløs og rastløs Mand. Han
trivedes ikke i sin Fødebygd, som han vendte Ryggen for altid i
femogtyve Aarsalderen; han trivedes ligesaa lidt i den vestlandske
Smaaby, hvor han derefter slog sig ned, og han trivedes heller
ikke i Hovedstaden, skjønt han likte sig bedst her, efter hvad
han selv har sagt. Naar han blev boende her de sidste tyve Aar
af sit Liv, var det ikke med sin gode Vilje. Og det var desuden
bare i en meget indskrænket Forstand, at man kan sige, at han
boede i Kristiania i disse tyve Aar; for han var jævnlig paa
Farten, baade Vinter og Sommer, enten paa Besøg, ofte langvarige,
hos sine mange Kjendinger udover Landet, eller paa en af sine
Fjeldfærder eller paa en af sine Forretningsreiser, som man kan
kalde det, naar han blev hentet, ofte langveisfra, til et eller andet
Hestemarked eller «Fæsjaa» for at skaffe lidt Moro ved Siden af
det nyttige.
Han gav sig af med noget af hvert i Løbet af sit Liv. Han
forsøgte sig i mangeslags Bestillinger og Leveveier som
Skolelærer, Sømand, Handelsmand, Sagfører, Departementsmand, praktisk
Politiker, Journalist o. s. v. Det mindste Glyt ud til en ny
Fremtid kunde være nok til at sætte hans Fantasi i slig Fart, at han
troede at have Lykken ihænde og gav sig til at bygge de mest
svimlende Luftslotte. I sin Ungdom, medens han var Skolelærer
i Mandal, indbildte han sig engang at have for sig den lige Vei
til at blive Kapitalist og stor Forretningsmand ved en
Skoghandel, og han skyndte sig med at tage Borgerbrev og studere
Bogholderi for at gjøre sig bekvem til den nye Karriere. Da han
var færdig med disse Forberedelser, viste det sig, at Skogen var
værdiløs. Efterat han havde faaet ud sin engelske Bog (A
Norse-man’s vieivs of Britain and the British» — 1863), drømte han en
Tidlang om at slaa sig ned i England og blive Forfatter i det
engelske Verdenssprog; det skulde blive noget andet end at ligge
herhjemme og slide sig ud med disse norske Fillegreierne. I et
af sine sidste Leveaar fik han sig tilskjødet et særskilt matrikule-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
