Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bidrag til en Karakteristik af A. O. Vinje (III.) (1899)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Portrætter og Essays
korrespondent, en efter Tidens Leilighed ganske god Gage som
saadan; men han oppebar den, efter hvad Botten-Hansen
fortæller i sin Biografi af ham, for en stor Del i Naturalier: Kaffe
og Sukker, Ost og Smør o. desl. «Dølen» kastede ikke noget af
sig. Vinje klagede over, at han satte Penge til paa sin Avis:
han havde tabt «liere hundrede Daler» eller «flere hundrede
Daler, end han havde Baad til», hedte det stundom. Folk lo af
dette Regnestykke og mente, at han umulig kunde tabe noget,
eftersom han ingenting havde at tabe. Men det er ialfald vist,
at «Dølen», saa tungt et Slid han havde med den (for han skrev
jo mest selv altsammen), aldrig indbragte ham saameget, at han
kunde leve af det, eller at det engang kunde være til Salt til
Maden. Om hans Virksomhed som Overretssagfører blev det
fortalt, at han ikke fik mere end én Sag at procedere, og det var
en, som han førte for sig selv mod sin Vertinde, og som han
tabte med al Honnør.
Det hørte til de mange underlige Modsætninger eller
Modsigelser i hans Væsen og Begavelse, at han i visse Maader var
en meget praktisk anlagt Mand og paa samme Tid j’derlig
upraktisk. Han havde forsøgt noget af hvert og givet sig af med
mangeslags Gjøremaal og Haandteringer: gjetet Fæ, dyrket
Poteter, brændt Brændevin, været Skolemester, Sjømand,
Handelsmand o. s. v. Han kunde tale med Sagkundskab om Gaardsstel
og Husdyravl, om Tilgodegjørelse af forskjellige Gjødningsstoff’e,
om den rette Maaden at koge Graut paa o. s. v. Og, hvad han talte
eller skrev om den Slags Emner, vidnede ikke bare om Erfaring
og Kjendskab, men ogsaa om den mest levende Interesse. Han
kunde blive opglødet lige til Enthusiasme ved Udsigten til nye
Bigdomskilder for Landet eller til bedre Udnyttelse af de gamle.
Madstrævet havde for ham sin store Poesi. Han var svært glad
i den «velsignede Maden»; men det var og blev en ulykkelig
Kjærlighed. Med al sin Bespekt for Penge og Pengemagt og
med alle sine financielle og økonomiske Studier og Erfaringer,
var og blev han al sin Tid en meget maadelig Økonom; han
havde ikke noget Lag til at faa fat i Skillingen, og hvad der er
endnu merkeligere, naar hensees til, at han fra sin tidligste
Ungdom havde maattet spare og spinke for at komme frem — han
forstod ikke at holde paa den, naar han havde faaet fat i den. —
Vi, hans «felagar» paa Fjeldturene om Sommeren, fik jævnlig
iøinefaldende Beviser for denne Dobbelthed i hans Natur: dette,
at han paa én Gang var saa praktisk og saa upraktisk. Han
var, som bekjendt, en rigtig «fjellets mann». Han havde fra
Barndommen været vant til at færdes deroppe, og han var os ofte
til stor Nytte ved sin Fortrolighed til alt, som hørte Fjeldet og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
