Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Forholdet mellem Religion og Moral og om den deterministiske eller evolutionistiske Morallære (1886—87)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Forholdet mellem Iteligion og Moral
431
Enhver theologisk eller af Religionen sanktioneret Moral er
og maa være i sit Princip stationær. Den er ved at tillægges
guddommelig Oprindelse eller Stadfæstelse stillet udenfor, over
Livet og derved unddraget Livets Vilkaar, som er Forandring og
Udvikling. Dens Bud maa tages efter Bogstaven, saa mange og
saadanne, som de engang er blevne formede, og i den Orden og
Bække, hvori de engang er blevne opstillede. Den fremadskridende
Udvikling aabner imidlertid nye Virksomhedsfelter; der indtræder
nye Tilfælde, som den givne Moralkodeks ikke har forudseet, og
for hvilke den ingen Forskrift har, eller hvorpaa dens
Forskrifter ikke kan finde Applikation uden ved at udvides eller
modificeres. Men den givne Moralkodeks er ifølge sit guddommelige
Udspring uimodtagelig for Udvidelse eller Rettelse. Følgen heraf
maa da blive, at der paa de nye Virksomhedsfelter kommer til
at raade et moralsk Anarki, eller at der ved Siden af den
officielle theologiske Moral danner sig en Række Særmoraler, som
netop derfor at de er begrænsede til visse Omraader og paa en
Maade stillede udenfor Sammenhæng med de store, almengyldige
Grundsætninger, maa faa en lav og uren Karakter.
I den givne Moralkodeks vil der altid ved Siden af
almengyldige og virkelig moralske Maksimer findes optaget Leveregler
der er afpassede efter tilfældige Tids- eller Modekrav, eller
Forskrifter, som har en rent konventionel Karakter, og for hvilke
der ikke kan gives nogensomhelst fornuftig Grund. Og da nu alt
i lige Grad og paa samme Maade skal være Udtryk for den
guddommelige Vilje, maa disse blotte Klogskabs- eller
Konveniensregler fremstille sig som ikke mindre hellige og forpligtende end
de allerdybestliggende Moralprinciper. Det smaa og tilfældige
faar Rang ved Siden af det store og almengyldige, — et Forhold,
som ikke kan andet end virke til at hindre eller forkludre den
moralske Udvikling. Ligesom det efter Luther’s Forsikring er
Troens Mesterstykke at tro det urimelige, — det, hvorimod vor
Fornuft og Følelse oprører sig, — saaledes vil man endog fra
rent-theologisk Standpunkt kunne komme til at sætte Iagttagelsen
af de blotte Konveniensregler høiere end Opfyldelsen af de
virkelige Moralbud. De første henter nemlig fremfor de sidste
udelukkende sin forbindende Kraft fra den religiøse Sanktion, og
ved deres Iagttagelse gjør selvfølgelig det theologiske
Moralprincip: Lydighed, blind Underkastelse under Goddommens Vilje, sig
gjældende paa den klareste, mest umiskjendelige Maade. Den af
buddhistiske Prester i Siam istandbragte Moralkodeks paa 227
Bud, hvor det bliver gjort til Synd at ikke rage Hovedet og
Øien-brynene, at strække Fødderne ud, naar man sidder, at gaa paa
Gaden uden at have den øverste Knap i Frakken knappet til eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
