Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Forholdet mellem Religion og Moral og om den deterministiske eller evolutionistiske Morallære (1886—87)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
432
Portrætter og Essays
at gaa i en Baad, uden at knappe den op igjen o. s. v.,1 kan
saaledes nævnes som et typisk Eksempel paa et af det theologiske
Princip behersket og bestemt Moralsystem, og det er i bedste
Overensstemmelse med dette Princip, naar en Araber, tilhørende
den wahabitiske Sekt af Mohamedanismen, forklarede for den
engelske Reisende Palgrave, at der var to store Synder, nemlig
den første Flerguderi, den anden Tobaksrøgning, medens han til
Palgraves Spørgsmaal: end Mord da? — end Horeri, falsk Ed?
— bare svarede: Gud er god og barmhjertig, — med andre Ord:
dette er ikke andet end Smaasynder.2
I Forhold hertil maa nu den kristelige Moral ganske vist siges
at have en lidet udpræget theologisk Karakter. De
Grundsætninger for Livet, der bliver indskjærpede i det nye Testamente, og
særlig de, der i Evangelierne tillægges Religionsstifteren selv, er
for det meste saadanne, at de aldrig kan tabe sit Værd eller
ophøre at blive holdt i Agt og Ære af ethvert godt Menneske. Det
er ikke blotte Konveniensregler eller vilkaarlige Forskrifter, som
man alene underkaster sig af blind Lydighed mod en formentlig
guddommelig Vilje, men virkelige Moralbud, der svarer til
Menneskenes inderste Væsen og Udviklingstrang, og som følgelig har
Magt til at gjøre sig gjældende ogsaa uden nogen religiøs
Sanktion. Idet en saadan bliver knyttet til dem ved Kristendommen,
stilles de alligevel under det theologiske Princips Herredømme,
og det gjælder da ogsaa her, at dette Herredømme nødvendigvis
i Længden maa blive til Hinder for deres frie Udfoldelse og
alsidige Gjennemførelse.
Den kristelige Morallære har trods sin sammenligningsvis rene
og ophøiede Karakter alligevel den Grundmangel fælles med al
theologisk eller af Religionen sanktioneret Moral, at den ensidig
fremhæver et rent egoistisk Motiv som det afgjørende i
Opfyldelsen af vore Pligter og derved kommer til at modvirke
Fremveksten af de nobleste Følelser og Instinkter i det menneskelige Væsen.
Den har fremdeles den Grundmangel fælles med al theologisk
Moral, at den aabner Udveie til Afslag i vor Pligt og en
Gaaen-paa-Akkord med vor moralske Ansvarsfølelse. «On trouve avec le ciel
des aceommodements,»3 som Tartuffe siger. Saalænge man
vedbliver at opfatte Moralen helt eller delvis som et Regnskabsforhold
til Gud istedetfor at føre den helt tilbage til vor egen Natur og
lade det gode faa sin Løn og det onde sin Straf der, saalænge vil
der altid være Plads for Afladshandel, og saalænge vil
Afladshandel altid blive drevet, — i mere og mere subtile Former, for-
1 Efter det danske geografiske Selskabs Tidsskrift for 1877.
2 Spencer: The study of sociology.
3 Man kan nok affinde sig med Vorherre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
