Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
drama. Eller han kan skrive prosa, gaa paa
parforce-jagt efter vitser og putte ind nogen smaa
skandalhistorier maken til dem som hofkredsen var optat av
— det biir en komedie.
Ogsaa om komedien kan Dryden som kritiker si
gode ting — hans skarpsindighet fornegter sig like lite
her som ellers. I sin fortale til The Mock Astrologer
ræsonnerer han om komediens art, og stiller op et
program for komedien, som Moliére godt kunde
sluttet sig til. Men — en anden ting er at gjøre det.
Noget av det Dryden først mener maa væk for at
komedien kan hæves til et høiere plan er farcen og
farcemomentene; alt det lavkomiske som appellerer til
parterre maa banlyses. Men — The Mock Astrologer
maa karakteriseres som en farce. Hvad Dryden selv
har lagt til av sit eget i Marriage å la mode, er
farcemotiver. Og endnu mer farce og endnu mindre
av en skildring av tidens sæder er der i den 3dje av
Drydens komedier som skriver sig fra denne tid:
Stevnemøtet eller kjærlighet i nonneklostret.
Han vet dette godt nok selv. «Jeg tilstaar» sier han
i en av sine mange fortaler, «at jeg har git pøbelen
for meget og jeg skammer mig ikke over den, men over
mig selv som har moret den for saa billig en betaling.» •—
Han var ikke dramatiker, magtet ikke at tvinge
publikum ind under sin smak. Og han vilde og turde
vel heller ikke, for han skulde jo stadig leve han
ogsaa.
Men, én ting faar man ikke ganske glemme ved
Drydens komedier. Det er de indlagte smaaviser —
gjerne til kjendte melodier. Disse smaavisene som er
spredt rundt om i komediene hans er nogen av de
stilreneste smaa rokokotingester som findes i engelsk
litteratur —, det er hyrdepoesi og disse Phylliser og
Doriser er jo os og vor tankegang noksaa fjern. Men
skjære og fine i klangen er de disse visene, lystige og
skjælmske i indhold, og uten noget av den tilgjorte
søthet som ellers saa ofte skjæmmer egte rokoko.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
