Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LXXXVII
Julaften 1888.
—Vera er kommen til hyn ! er det første Gaarder
sier til mei, da jei julaften klokken otte syk og sløv
kommer vaklende ut under sukkenes bro og møter
ham ute i den mørke fængselsgaaren.
Mit hjerte snører sei pinli sammen og knæerne
har ont for aa bære mei.
— De kom i formidda, hun og Kjørck, forsætter
han — og i aften kl. 11 er vi buden sammen me dem
op til Kahrs... det er henne som har bett om det...
En forfærdeli uro griper mei, men jei føier at jei
blir gla allikevel ve aa skulle faa se henne.
— Men penge har vi ikke faat! sier han og ryster
paa hode — og ikke opgjør heller. Vi kan først faa
det efter nytaar.
— Det var da som fan ! svarer jei nervøst; men
saa lægger han trøstende til :
— Imidlertid har jei faat bestilt afensmat og kaffe
og brænnevin paa kredit hos fru Fecht inni
pianoværelse i samfunne, og der kan vi altsaa være til
klokken 11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
