Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
Derfor er det Taine gjennemfører en analyse av La
Fontaines verk fra de forskjelligste utgangspunkter. Han
gjennemgaar skildringen av personligheterne og viser hvordan der hos
La Fontaine findes et helt samtidig portrætgalleri, fra Kong
Løve som er tegnet med Ludvig den 14.s træk, fra den typiske
hofmand i Versailles, Hr. Ræv, og den plumpe
provinslandjun-ker Hr. Bjørn, like ned til de klasser som bare er til for at
spises, utbyttes og undertrykkes. Han behandler La Fontaines
dyreverden og hans gudeskildringer, søker principperne for hans
komposition og stil og gir tilslut et portræt av selve manden.
Fremgangsmaaten er naturvidenskapens ; den er, som
Prévost-Paradol1 rigtig har set, fra den sammenlignende anatomi. Taine
sammenstiller persongalleriet hos La Fontaine med det der gives
av de to andre forfattere som i samme aarhundrede forsøkte
at skildre mennesket ; med de typer som findes hos satirikeren
La Bruyère, og med portrætterne som historikeren Saint-Simon
gir. La Fontaine som dyreskildrer holder Taine nøie sammen
med tidens typiske naturforskning, Buffon, La Fontaines
fabelteknik, stiller han mot Oldtidens og Middelalderens fabel ; og
paa denne maate finder Taine endelig ind til det som er det
specielle for den kunstneriske behandling. Der er to principper i
den ; samle alle emnets detaljer under en eneste idé ; saa
utvikle denne hovedidé i en række enkelte træk. Denne enhet,
som hovedidéen gir, skaper ogsaa kunstverkets harmoni ; og
denne harmoni er det som er skjønhet:
„La beauté est une perfection de l’objet qui donne un plaisir au
spectateur. Unité, diversité; telles sont les deux qualités dont l’alliance
donne à l’âme les plaisirs purs et aux objets la perfection vraie".
Det er en ung mands æstetik, og en ung mand hvis tænkning
har tat sin form under læsningen av tysk filosofi; Essai sur
les fables de La Fontaine er Taines mest Hegelske arbeide.
Det er fra ganske anden kant Taine 15 aar senere nærmer sig
de samme problemer; da behandler nan kunsten i dens
sociologiske sammenhæng. Men det er paa grundlag av de samme
idéer. —
Ved metoden er det avhandlingen har betydning i Taines
produktion. For første gang sætter han ut i praksis sin idé om
en sammenhæng mellem naturvidenskaperne og historien. For
første gang gjennemfører han indenfor aandsvidenskapen en
stor analyse slik som han har tænkt den efter mønster fra den
sammenlignende anatomi.
Utenfor dette har boken liten betydning; man merker, at
1 Revue de l’instruction publique, juin 1856.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
