Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
høiest, er personlighetens tragiske kamp mot det som er sterkere
end ham; over ham æstetisk staar bare folkesagnets heroer, og
aller øverst de store religiøse digtninger.
Men saa kommer det som gjør en slik fremtrædende karakter
til dominateur i verket. For at dette skal naaes, maa alt, hver
detalj være set i forhold til den dominerende idé, der maa være
samvirke mellem alting, karakteren, situationen som det tekniske,
kunstmidlerne (la convergence d’effets). Dette gir da 3die norm 1 :
Toutes choses égales d’ailleurs, elles (les œuvres littéraires &
artistiques) seront plus ou moins belles selon que la convergence d’effets sera
chez elles plus ou moins complète.
Men nu er et grundtræks stabilitet saavelsom dets gavnlige
virkning i virkeligheten maaling av en kraft; stabiliteten er
grundtrækkets kraft i forhold til andre; den gavnlige virkning
er grundtrækkets kraft i forhold til sig selv. Og saa kan Taine
tilslut resumere :
„Det er et mesterverk, hvor den største kraft faar den største
utvikling.2
Dette system er i virkeligheten intet andet end
systematisering av kunsten som social faktor.3 Og det er den eneste
konsekvens som logisk kunde trækkes fra det grundlag Taine stod
paa. Det er konsekvent; javel. Men det er ogsaa like ensidig
som hans kunstopfatning, og konsekvensen er ikke bindende for
nogen som ikke helt ut deler Taines kunstopfatning. Systemet
er nok logisk i sin utbygning. Men hvordan vilde saa
anvendelsen i praksis av slike normer falde? Kan man fra dem faa
en ensartet bedømmelse paa videnskabelig grundlag? Nei,
selvfølgelig vilde saa vide normer bli fyldt med forskjellig indhold
efter som det er kritikerhjerner til.
Reglerne er nok logiske i sin formning. Men de ser bort
fra selve det æstetiske indtryk. Og derfor blir de
uanvendelige, selv om man delte Taines syn og gik ut fra samme
grundlag som han. Normerne blir ogsaa ganske uten
betydning for Taines kunstbedømmelse. 1 Like godt efter „l’Idéal
1 Ibid. s. 325.
2 Ibid. s. 345.
3 Taine tar ogsaa sine uttrykkelige reservationer mot at hans normer
indeholder nogen regler for kunstnerens arbeide. Naar han skaper, maa
han kun være opfyldt av den kunstneriske skapertrang; hvis han da tænkte
paa den virkning det færdige kunstverk vilde faa, opnaadde han bare at
hindre sin egen gjerning (Corr. 2, s. 122). Først naar kunstverket er skapt,
blir det plass for bedømmelsen. Taine gir altsaa utelukkende normer for
den kritiske vurdering, ikke for det kunstneriske virke.
1 Men i Taines historiske domme spiller normerne vistnok en rolle.
Det er sikkerlig den skadelige indflydelse som er grundlaget for hans helt
ændrede dom om det 18. aarhundredes filosofi i „Origines de la France
contemporaine".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
