Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
Analysen er gjennemført, ikke for at skildre det som er hændt,
men for at forklare det som nu hænder, og for at vise de
grund-feil som maa rettes, hvis man i fremtiden skal undgaa lignende
forfærdeligheter. Taine er i „les Origines de la France
contemporaine" ikke observatoren, der koldt paapeker sine
iagttagelser og gjør sine refleksioner. „Les Origines de la France
contemporaine" er ikke samfundsanatomi ; den er en diagnose
av en samfundssygdom. Taine er lægen som gjør sine
observationer ved sykesengen, før han tør bestemme den rigtige
behandling. Han er til og med lægen der i en svær krise
behandler en av sine nærmeste, fuld av uro for hvordan det
skal gaa, uviss om det er blit forsent at gripe ind, uviss om
han alene tør stole paa sin egen diagnose, men som allikevel
gjør sin pligt.
Dette gir ogsaa principperne for undersøkelserne. De er saa
langt fra den kjølige naturvidenskap som vel mulig. Taine har
engang selv opfattet og skildret en mand som samfundslæge:
„La Bruyère est aussi bien un médecin qu’un anatomiste; or, pour
l’être il faut rendre à tout prix le vice odieux ou ridicule; il ne s’agit
pas de le peindre tel qu’il est, il faut lui donner la perfection du laid et
de l’absurde." 1
Ret det som trænges for at faa dette til at passe paa en
historiker; og saa har man forklaringen av tendensen, av
ensidigheten og overdrivelserne i Taines verk.
Selv har han ikke været opmerksom paa dette. Privat taler
han som læge; korrespondancen fra disse aar, hvor han skriver
Revolutionens historie, er fuld av sammenstillinger mellem den
samfundssygdom som lammer det moderne Frankrike, og kroniske
sygdomme, der herjer en krop.2 Og stadige akute kriser, som
i 1873 ved Thiers fald, som i 1877 ved Mac Mahons fald, da Taine
forutser en bonapartistisk Restauration 3 o. fl., bekræfter for ham
bare hans teori.
I boken selv kommer det ikke frem dette syn. Taine taler
tvertimot gang paa gang som om han stod til sit arbeide som
naturforskeren likeoverfor sin undersøkelse;4 han fremhæver
stadig i fortalene til de forskjellige dele av verket, at han er
historiker først og fremst; og han hævder at han ikke har nogen
bestemt mening om nutiden ; han arbeider tvertimot for at skaffe
sig en. „Jeg mener en videnskapelig mening".5 I dette har
1 Essais s. 75.
’ Mest typisk og saa krasst, at det næsten virker brutalt, i Corr. 4, s. 44.
Se ogsaa f. eks. Corr. 3, s. 224, Corr. 4, s. 40 og en række andre steder.
» Corr. 4, s. 36.
4 Les Origines 1, s. VIII.
6 Corr. 4, s. 82.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
