Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XIX
tidernes løp er fremkommet om Rousseau, en dobbelt
strøm — en ensidig antipatisk, hvor han behandles som
en djævel og en vanvittig, og en sympatisk, som med
like stor ensidighet gjør ham til en engel. Nu er det
ganske paafaldende, hvor mange av Rousseauforagterne
vi finder blandt de franske forfattere, mens beundrerne
oftest tilhører andre nationer, tyskere, englændere,
skandinaver, russere, for ikke at tale om schweizere.
Kndnu den dag idag sætter Rousseau franskmændenes
sind i lidenskap, han er dem antipatisk paa grund av
sin mangel paa disciplin, sin oprørske selvhævdelse, sin
indiskrete og uskjønne oprigtighet. De ser i ham be<=
gyndelsen til den nedgang de nu saa ofte med bekla*
geise erkjender hos sin egen nation, han er den første
importerte gift som har ødelagt racen, han er revolu*
tionens og romantikkens og al fransk elendighets raatne
ophav. Læs Lasserre, Seillére, Jules Lemaitre! Og de
har i virkeligheten ogsaa god grund til ikke at være
særlig henrykt over en mand som brukte deres herlige
sprog til at indlede den forhatte tyske aands seier over
verden.
— Helt germansk var dog ikke Rousseau i sit aands»
præg og heller ikke helt 19de aarhundrede. Navle*
traaden var endnu ikke overklippet, — han hang igjen i
det 18de aarh. gjennem rationalismen.
Rousseau bekjæmper vistnok paa mange omraader
rationalismens resultater, men han bekjæmper dem med
rationalismens vaaben, og han naar frem til sine resul*
tater paa rationalismens vei.
Rationalismens vei er fornuftslutningen; alle spørsmaal
stilles for den ræsonnerende fornufts domstol, som fælder
sine domme ganske som om der ikke eksisterte andre
magter i livet.
Den er som bekjendt en almeneuropæisk bevægelse,
som i løpet av det 15de aarhundrede mere eller mindre
uindskrænket behersker det høieste aandsliv i alle de
civiliserte lande. iMen den er ganske særlig fransk, her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
