Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Les Charmettes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
én ting er teori, noget andet er praksis; og der var en
stor avstand mellem det Rousseau vilde, og det han
kunde. Vi merker allerede av hans projet at alt ikke er
som han kunde ønske det. Alle de ord — side efter
side — som han ødsler paa forholdet mellem lærer og
elev, alle de garantier han forlanger, al den støtte han
kræver av faren, forat de unge skal behandle ham med
den nødvendige agtelse og ærbødighet, tyder paa at han
ikke er mand for alene at skaffe sig magt eller m. a. o.,
at han mangler den første og aller uundværligste av alle
pædagogiske egenskaper: evnen til at indgyde sine elever
respekt.
Det kan ikke overraske os at Rousseau ikke duet til
at være lærer; det var ikke kundskaper som manglet
ham, han hadde sikkert mere og grundigere viden end de
fleste huslærere, og desuten behøves der saagodtsom ingen
kundskaper for at være en dygtig lærer; han var sikkert
ogsaa i besiddelse av mere end almindelig psykologisk
gjetningsevne, gjennemskuet sine elever og lot sig ikke
føre bak lyset av dem; men alting strandet paa hans
moralske ufærdighet, paa hans uhelbredelige karakter^
skrøpeligheter. Av alle pædagogiske umuligheter er
hysterikeren den uhjælpeligste, den viljesyke som ikke
kan beherske sig, men svinges motstandsløst fra den ene
yderlighet til den anden, et bytte for sit stemningslivs
uberegnelige storme. En slik mand gjør sine elever uro*
lige og usikre, drar unna dem den jordbund de
skulde bygge paa, magter ikke hverken at vinde deres
kjærlighet eller at indgyde dem frygt, blir efterhaanden
baade latterlig og foragtelig i børnenes øine. Dette var
ganske vist Rousseaus tilfælde; — han manglet égalité,
sier han; ja naturligvis — hvor skulde han faat den fra?
— Naar alt gik godt, var han elskværdig som en engel;
men det mindste som var iveien, bragte ham ut av sans
og samling. Han bevæget sig mellem præk og sentimen*
talitet og sinne. Men gutterne hadde absolut ikke øre
for hans langdragelige utlægningcr, og naar han i rørelse
12 — Rouswiu t.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
