- Project Runeberg -  Jean Jacque Rousseau / Gjennembrud og Kampe /
16

[MARC] Author: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Gjennombruddet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

16

være en følelse som i høiere eller ringere grad er fælles
for alle kunstnere og digtere av rang.

En glimrende illustration har vi i den beskrivelse
Nietzsche gir av sin sjælstilstand under frembringelsen av
Also sprach Zarathustra.–

«Har nogen, ved enden av det nittende aarhundrede
et tydelig begrep om hvad de sterke tidsaldres digtere
kaldte inspiration? Hvis ikke, vil jeg beskrive det.
Med den ringeste levning av overtro i sig vilde man
isandhet ikke kunne avvise forestillingen om kun at være
inkarnation, kun at være mundstykke, kun at være
medium for overvældende magter. Begrepet aabenbaring
i den betydning, at noget som ryster og omvelter en i
det dypeste, pludselig, med usigelig sikkerhet og i alle
enkeltheter blir synlig og hørlig, er simpelthen en beskri«
velse av forholdet (beschreibt einfach den Thatbestand).
Man hører — man søker ikke; man tar — man spør
ikke hvem som gir; som et lvn lyser en tanke op, med
nødvendighet, — i formen uten nølen — jeg hadde aldrig
et valg. En henrykkelse hvis uhyre spænding under»
tiden utløser sig i en taarestrøm, mens skridtene uvil*
kaarlig snart stormer avsted, snart blir langsommere; et
fuldstændig «ute av sig selv» med den distinkteste
bevissthet om et utal av fine gysninger og overrislinger
like ned i taaspidsen; et lykkedyp, hvor det smertes
ligste og mørkeste ikke virker som motsætning, men som
betinget, som krævet, som en nødvendig farve inden
et slikt lyshav; et instinkt av rytmiske forhold, som
omspænder et vidtstrakt rike av fonner (længden, tran«
gen til en vidtspændt rytme er næsten maalestokken
for inspirationens magt, et slags utligning av dens tryk
og spænding). Altsammen sker i høieste grad ufri»
villig, men som i en storm av frihetsfølelse, av ube«
tingethet, av magt, av guddommelighet. Billedets, lig«
nelsens ufrivillighet er det merk værdigste; man har ikke
længere noget begrep om hvad der er billede, h%’ad der
er lignelse; alt bvr sig som det nærmeste, det rigtigste,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 23:26:07 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jjrouseau/2/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free