Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Mottagelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
mosebok træffer vi det, i myten om syndefaldet, forvoldt
ved nydelsen av den forbudne frugt, som jo netop var
frugten paa kundskapens træ. Og utover gjennem alle
tider har græske, romerske, kristelige tænkere gang paa
gang hat haarde ord at si om de lærdes og de skrift»
klokes hovmod og pedanteri, og det misforhold som der
har været mellem kulturens fremskridt og sedernes op*
løsning.
Forsaavidt indeholdt Rousseaus avhandling intet nyt
eller usagt, ikke andet end at han satte gammel tanke*
gang paa spidsen, at han drev den ut i paradoksal yder*
lighet, ikke vek tilbake for at angripe boktrykkerkunsten
eller for uten reservation at lovprise uvidenheten. I den
almindelige eller filosofiske, eller om man vil videnska»
belige behandling av problemet var Rousseau ikke ny
eller original, hverken i den maate hvorpaa han opstillet
spørsmaalet, eller i den maate hvorpaa han besvarte det.
Hvis det var bare det det gjaldt, saa vilde Hettners dom
om Rousseau som «eine neue, tiefe und ursprüngüche
Natur» ha været ganske falsk, mens Cajot vilde hat helt
ret i at betegne ham som «un homme enguenillé des
écrits d autrui».
Men Rousseaus originalitet ligger paa en ganske anden
kant; den ligger i aktualiteten, den ligger i det øieblik
da han uttalte sit anathema, den ligger deri at han i det
herrens aar 1750, i det Babylon som hette Paris, ropte
ut, slik at det hørtes, om al den nød, al den uret, al
den skjendsel som voldtes av tidens aand, av dens
falske guder, dens falske profeter, dens forkjerte idealer.
Rousseaus skrift var ingen filosofisk undersøkelse, det
var lyrik, indignationslyrik, et brændende hjertes protest
mot alle de herskende magter. Det var et jeg, et mæg»
tig jeg som steilet imot et samfund, mot en opinion
som det med lidenskabelig hat kastet av sig. Han sætter
sin individualitet op imot hele verden. Han vil ikke la
sig kaste i den fælles mølle for at komme ut som en av
4 — Rousseau II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
