Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Polemik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
av et brændende ønske etter at se menneskene lykkeligere
eller især mere værdige til at være det.»1
Kulturen uniformerer menneskene, kræver av dem
som lever i samfund at de skal være ens, og sætter saa»
ledes løgnen i system; det forlanges ikke av dem at de
skal være dydige, men vei at de er anstændige, former
er traadt istedenfor realiteter, hensynsfuldhet istedenfor
aapenhjertighet. — Ja, men er dette saa farlig? spør hans
motstandere; vilde ikke livet bli uutholdelig, hvis alle
gik omkring uten selvbeherskelse og sa sin mening? Og
de citerer mot ham I.a Rochefoucaulds berømte ord:
«hykleri er lastens hyldest til dyden.» «Ja,» svarer Rous«
seau oprørt, «paa samme maate som Cæsars mordere
hyldet ham, da de kastet sig for hans føtter for at dræpe
ham desto sikrere. Denne sætning kan nu være saa
glimrende som den vil og autoriseret ved bin fui fatters
berømte navn, den blir ikke rigtigere for det. Vil nogen
si om den kjeltring som antar en families livrée for at
kunne stjæle desto bekvemmere, at han hylder husets
herre, hvem han bestjæler? Nei: at dække sin ondskap
under hykleriets farlige kappe, det er ikke at hædre
dyden, det er at haane den, paa samme tid som man
profanerer dens insignier; det er at føie underfundighet
og lumpenhet til alle de andre laster; det er for bestandig
at sperre sig tilbakeveien til hæderligheten5.»
Men hykleriet, det er netop tidens avgud; jo mindre
dyden lever i menneskenes hjerter, desto mere breder
den sig i deres manerer; man kan maale fordærvelsen
paa snerpetheten. «Aldrig er jeg i teatret og ser en komedie
av Moliére uten at beundre tilskuernes ømskindethct (deli*
catesse). Et litt frit ord, et uttryk som er mere plumpt end
obscønt, alt saarer deres kyske ører, og jeg tviler ikke
paa at de mest fordærvede altid er de mest forargede
(scandalisés). Men hvis man sammenligner sederne paa
Moliéres tid med vore, er der nogen som tror at vi vilde
1 I, 161 cfr. ib. 81.
’ Rep. au Rui i de Pologne, I. 105.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
