- Project Runeberg -  Jean Jacque Rousseau / Gjennembrud og Kampe /
62

[MARC] Author: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Polemik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

62

staa os paa sammenligningen? Naar fantasien først er
tilsmudset, forarger man sig over alle ting. Naar man
ikke har noget andet godt end det vdre, anstrenger man
sig desto mere for at beholde det’.»

Nei da var menneskene meget mere værd i de bar«
bariske tider, da de ganske vist var plumpe, men op»
rigtige og ikke gav sig ut for noget andet end det de
var. Ja selv torbryderne kan Rousseau avvinde en viss
grad av sympati, naar de bare ikke er løgnagtige og
hykleriske. «Der er ophoiede karakterer,» sier han til
kongen av Polen2, «som like ind i forbrydelsen tar med
sig noget stolt og nobelt, som rober i deres indre en
gnist av den himmelske ild som lyser i skjønne sjæle.
Men den lumpne og hykkelsk krypende sjæl ligner et
lik, hvor man ikke finder hverken ild eller varme eller
livskilder.» —

Det er ikke saa meget sin tids lastefuldhet, som dens
litenhet han foragter, ikke saameget ondskapen som slet»
heten, der er laster som den ikke duer til, fordi de
kræver kraft og dristighet. «Jeg anklager ikke denne
tidsalders mennesker for at ha alle laster; de har kun de
usle sjæles, de er bare slyngler og bedragere; de laster
som kræver mod og fasthet, tror jeg ikke de er istand til1.»

Disse bemerkninger, som kaster et saa interessant lys
fremover det nittende aarhundredes sjæl like frem til
Ibsen og Nietzsche, er utsprunget av den samme sterke
individualisme som ligger under som grundmotivet til
hele Rousseaus forfatterskap, hans heftige trang til at
faa lov til at være sig selv uten at bøie sig for moder og
meninger. Men denne tidens ringhet, som ikke engang
duer til at lage en ordentlig forbryder, har efter Rous»
seaus mening atter sin grund i kunsten og videnskapen,
det vil si den daværende kulturs overfladiskhet og en»
sidighet, i salonlivets fortynding av aandsværdierne, i

’ Rip. å >1. Kordes. I. 119.

5 I, 105.

* Rép. å M. Bordes, 1, 120.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 23:26:07 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jjrouseau/2/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free