Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Polemik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
kraften og fremfor alt handleevnen — med andre ord,
det grundprincip hvorover Emile ti aar senere skulde
bygges.
Mens Discours i sit indhold væsentlig er aggressiv og
kritisk, saa kommer derimot i Rousseaus svar til angri«
perne, ret som det er, de positive tanker som ligger bak
kritikken, mere til orde, om end endnu kun antydnings«
vis. Efter den stilling han i avhandlingen indtar til
kunst og videnskap og hele tidens kultur, maatte det
ligge ganske nær at lovprise det oprindelige menneske, de
primitive folkeslag som endnu var uberørt av kulturen.
Det er derfor ganske i strøm med hele hans tankegang,
naar han paa flere steder tar parti for de vilde folkeslag,
og likeoverfor motstanderne, som med veltalenhet har
skildret deres barbariske grumhet og laster, hævder deres
uskyldighet og Iivsdygtighet. Naar de vilde er laste«
fulde, saa er det, fordi de er kommet i berøring med
europæerne og har lært av dem. «Hvis jeg var høvding
over en av Nigritiens stammer, vilde jeg ved grænsen av
mit land opføre en galge, hvor jeg uten naade vilde la
hænge den første europæer som vilde vaage at sætte sin
fot i mit land1.» Vi skal snart se hvorledes denne
Rousseaus sympati for de vilde, som iøvrig hang sammen
med en sterk tidsstrømning, skulde komme til at utgjøre
et ikke uvæsentlig element i hele hans «system».
Vigtigere er det imidlertid at han paa denne vei nu
fandt den formel som danner grundmotivet i hele hans
følgende produktion og i al hans gjerning. Som De
husker, utbryter Rousseau i sin fortælling om oplevelsen
paa Vincennerveien etsteds: — — «Aa, om jeg kunde ha
nedskrevet bare fjerdeparten av hvad jeg saa og følte
under træet, med hvilken klarhet skulde jeg ikke ha
paavist alle samfundsordningens motsigelser, med hvilken
magt skulde jeg ikke ha fremstillet alle vore institutioners
misbruk, med hvilken selvfølgelighet skulde jeg ikke ha
1 I, 150.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
