Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Musik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
mot hoffolkenes vanemæssige begreper, og Rousseau blev
anmodet om at lage et nvt recitativ; det hadde han dog
ikke hjerte til, men han maatte bøie sig og fandt sig i
at Francueil og Jelyotte foretok de ønskede forandringer.
Dagen for opførelsen nærmet sig, en stor dag for
Rousseau. Han blev standsmæssig hentet i en hofvogn,
og sammen med Mademoiselle Fel, Grimm og Reynaud
rullet han statelig ind gjennem Fontainebleaus pragtfulde
porte; han var tilfreds med generalprøven, man hadde
gjort hvad man kunde, for at opnaa en sukces, orkestret
var sammensat av operaens og det kongelige kapel, Jely«
otte spilte Colin, frk. Fel Colette, Cavillier profeten.
Jelyotte hadde instrueret, og Rousseau hadde litet at si,
han følte sig som en skolegut blandt alle disse mennesker.
Det var med yderst blandede følelser han dagen efter
indtok sin plads ved selve forestillingen. «Jeg bar min
sedvanlige nonchalante dragt, langt skjeg og noksaa
usoigneret paryk. Idet jeg betragtet denne mangel paa
sømmelighet som en modig handling, traadte jeg ind i
den sal hvor en halvtime efter kongen, dronningen, den
kongelige familie og hele hoffet skulde komme. Jeg satte
mig i den loge hr. de Cury førte mig til, det var en
stor loge paa scenen, likeoverfor den lille høiere
liggende loge, hvor kongen tok plads med Mad. de
Pompadour. Omgit av damer og eneste mand paa
første bænk, kunde jeg ikke være i tvil om at man
hadde placeret mig der, forat alle skulde kunne se mig.
Da lyset blev tændt og mit øie faldt paa min dragt
midt imellem alle disse yderlig pyntede mennesker, be«
gyndte jeg at føie mig ilde, jeg spurte mig selv om jeg
var paa min plads her, om jeg var passende klædt, — men
efter nogen minutters ængstelse svarte jeg mig selv: Ja
— — — — jeg er paa min plads her, siden jeg er ind«
budt, og siden det er mit stykke som skal spilles, og
siden jeg jo har skrevet det udelukkende derfor; naar alt
kommer til alt, saa er der ingen som har større ret
end jeg selv til at nyde frugten av mit arbeide og mine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
