- Project Runeberg -  Jean Jacque Rousseau / Gjennembrud og Kampe /
120

[MARC] Author: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Musik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

120

gjorde noget angrep paa min frihet, saa blev jeg dog
ikke sparet for insulter, ja endog mit liv var i fare.
Operaens musikere gjorde komplot om at snigmyrde mig
naar jeg gik derifra. Man fortalte mig det, og jeg blev
kun en desto stadigere operagjænger, og det var först
længe efter at jeg fik vite at hr. Ancelet, officer ved
musketererne, som var min ven, hadde hindret komplottet
i at faa sin plan utfort ved mot mit vidende at la mig
eskortere, naar jeg forlot forestillingen.» —

Rousseaus fortælling er sikkert overdreven, alting
antok store dimensioner i hans fantasi, navnlig naar det
gjaldt ham selv; men at virkningen var overvældende, og
at han personlig var gjenstand for fornærmelser og fort
følgelser, er sikkert nok.

Og dette er heller ikke saa underlig; man kan uten
vanskelighet forstaa at «musikbrevet» maatte vække
raseri, det blev opfattet som et voldsomt angrep paa
selve den franske nation, paa dens sprog, dens kultur;
det var et indhugg i selve nationalforfængeligheten, som
altid er ømtaalig for krænkelser, allermest naar angrepet
kommer fra en utlænding. Hvad Rousseau tilsigter med
sit skrift, var intet mindre end at benegte tilværelsen av
selve den franske musik, da det som gaar under dette
navn i virkeligheten bærer det med urette. Allerede i
det første anslag uttaler han uten omsvøp hvor han vil
hen. «De husker,» saaledes begynder brochuren, «hi»
storien om det schlesiske barn som Fontenelle fortæller
om, og som var født med en guldtand. Alle Tysklands
doctores utgjød sig til en begyndelse i lærde disserta*
tioner for at forklare hvorledes man kunde være fedt
med en guldtand. Det sidste man tænkte paa var at
verificere selve faktum, og det befandt sig at tanden
ikke var av guld. For at undgaa en lignende skjæbne
vilde det kanske være godt førend vi talte om vor
musiks fortrinlighet, at forsikre os om dens ekistense,
og først at undersøke, ikke om den er av guld, men om
vi i det hele tat har nogen musik.»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 23:26:07 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/jjrouseau/2/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free